Ellers sidder jeg glad derhjemme og mugner, når jeg ikke er i skole eller hjemme og besøge min familie. Hun mener, at de sociale medier er med til at lægge et pres på os mennesker, og at alting handler om at være perfekt. Jeg har aldrig kunne lide byture. For det første viser undersøgelsen, at ensomme unge typisk uover at de har et lavt selvværd, er introverte og neurotiske, ligesom de har tendens til ikke at orientere sig imod u støtte. Men endnu er jeg afsindigt tyngende bevidst om min angst, min frygt, min økonomi. Men alligevel havde hun aldrig tid til at mødes. LÆS OGSÅ: Rundt omkring i landet findes der også netværk for voksne ensomme. Den tankegang var jeg stolt af. Jeg kører på mit andet år og har ikke delltaget i noget endnu, bortset fra at reklamere for terapi, men jeg har faktisk tænkt at deltage i et par af grupperne. Har arbejdet med selvudvikling, coaching og terapi i mere end 12 år og tilbyder kurser i bl. Sidst dette emne var oppe fandt jeg et par MAG-tøser og vi prøver at ses ca en gang om måneden til lidt café hygge, det er meget sjovt at møde nogen som man ellers ikke ville møde.
Jeg er lige kommet tilbage fra min ferie hos min familie i Tyskland. Jeg havde planen om at skrive et blogindlæg om, hvordan det var der og hvor godt det gik. Men jeg kan ikke lide planen længere. Jeg kom tilbage i går og jeg har overhovedet ikke lyst til at skrive sådan et positivt indlæg lige nu. Derfor tænkte jeg, at jeg venter med indlægget om min ferie og hellere skriver om, hvordan jeg har det nu. Jeg føler mig nemlig ret ensom. Jeg tror ikke, det er noget specielt, fordi alle ville nok have sammen følelse i min situation, men det gør det bare ikke bedre. Det begyndte med, at jeg ankom i lufthavnen. Og der er altid så mange mennesker, der bliver hentet af deres familie eller venner. Så det er bare deprimerende, når man ikke bliver hentet af nogen. Jeg tog så bussen hjem alene, men det blev ikke bedre af at komme hjem. Derhjemme var jo heller ikke nogen. Så nu sidder jeg i min lejlighed og har ikke noget at lave. Det er bare den hele modsætning af de sidste par uger. Grunden til, at jeg skriver et helt blogindlæg om ensomhed er, at jeg har haft følelsen flere gange før og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler sig ensom. Så derfor tænkte jeg, det er en god idé at fortælle åbent om det og dele det med jer. Jeg tror, når jeg føler mig ensom, er det mest, fordi jeg er alene i Danmark. I må ikke forstå det forkert. Jeg tog jo selv beslutningen om at bo i Danmark og jeg ville heller ikke ændre noget ved det lige nu. Jeg kan godt lide landet og danskere og for det meste også mit liv her i Danmark. Men jeg er bare alene her uden min familie og mine venner, som jeg har kendt i mange år. Jeg tror, det sværeste for mig er, at jeg ved, hvad jeg går glip af. Jeg har venner og især min bedste veninde og næsten hele min familie i Tyskland. Det er svært ikke at føle, at jeg mangler noget her, fordi det gør jeg. Men jeg ville også savne alt, jeg har i Danmark, hvis jeg tog tilbage til Tyskland. Mange ville nok sige, at man ikke kan have alt og det er rigtigt, men det er godt nok svært at acceptere det nogle gange. Når jeg bare lever mit liv i Danmark og ikke tænker for meget, er det ok. Men efter at have været i Tyskland i nogle uger, er det svært ikke at føle sig alene nu. Jeg har planen om at mødes med nogle venner de næste par dage. Jeg håber, det hjælper lidt. Men det hele med venner her i Danmark er også svært. Jeg har nogle få virkelig søde venner, men bare ikke mange. Og det gør, at jeg nogle gange føler mig lidt ensom. Jeg ville bare gerne have flere venner og synes, det er irriterende, at jeg åbenbart har lidt svært ved det. Jeg synes faktisk også, at det bare er svært at få nye venner i en ny by. Det føles, som om jeg gerne vil have nye venner, men andre vil ikke. De har jo allerede nogle venner fra skolen eller endda fra børnehaven. De har ikke brug for flere venner. Der var for eksempel en pige, jeg godt kunne lide. Og jeg følte, at vi var gode venner. Men alligevel havde hun aldrig tid til at mødes. Men jeg kunne godt se, at hun havde tid til at mødes med andre. Jeg kan godt forstå det. Hvis jeg ikke havde meget tid, så ville jeg også hellere mødes med min bedste veninde end med en, jeg ikke har kendt så længe. Men det gør bare, at man føler sig ensom. Nogle gange tænker jeg over, om jeg måske tænker forkert over ensomhed. Måske er jeg ikke ensom, men jeg føler mig bare sådan. Men måske er det også bare en mærkelig Aspergers tanke for at rationalisere tingene. Jeg tænker bare, at jeg jo egentlig ikke er ensom. Jeg har jo venner i Danmark. Jeg har nogle venner, der er ligesom en anden familie for mig og som jeg virkelig kan stole på. Og jeg kan også altid ringe til min familie i Tyskland. Det er nok ikke det samme, som at have dem her. Så måske er jeg halvt ensom. Det her blogindlæg er igen et, hvor jeg slet ikke ved, om det skal komme online. Men jeg gør det bare, fordi jeg vil vise, at ikke alle tænker på sammen måde. Jeg er lidt bange for, at nogle kunne tænke, at jeg er følelseskoldt, fordi laver en forskel mellem at føle sig ensom og at være ensom. Men sådan nogle tanker har jeg bare nogle gange og jeg synes, det kunne være spændende at høre, om andre har det på sammen måde. Så det ville være rigtig dejligt at høre fra jer, om I kan forstå mig eller om det lyder helt vildt mærkeligt til jer. I må gerne skrive en kommentar.
