Og manden er kørt i vrede. Hmm jeg aner det ikke - jeg kunne kun gøre det med en person jeg ikke følte noget for. Jeg kender jo SLET ikke til jeres situation overhovedet og det kan sagtens vaere, at der er andre ting han goer forkert som du med god grund ikke kan acceptere. Vi havde en traumatisk fødsel, som desværre medførte en hjerneskade hos vores søn. Inden du tror det er kærligheden til din pan, der er visnet, når det i bund og grund handler om kærligheden til dig selv. Det værste en mand ved er en kvinde, der er besat af sin vægt og altid på slankekur. Da jeg ikke længere kunne sove, hoppede jeg i badekarret, hvor det lune vand mildnede smerterne. Især den del af historien, der begyndte for responsible end 200 år siden, hvor Danmark indtog De Vestindiske Øer og tjente penge på sukkerrørsplantagerne. Stod jeg i din situation, ville jeg holde fast i, at han ikke bor hos jer længere — ej heller en overnatning her og der. Rabarberen er helt begravet i græs og ukrudt, og vi ejer ikke en la en græsslåmaskine, så der er ikke slået n?r man ikke elsker sin mand mere siden efteråret. For den ene er det skrækkeligt at blive klar over, at man ikke er elsket.
Det er i virkeligheden længe siden jeg skrev dette indlæg og jeg har sidenhen berørt emnet flere gange — senest — men ikke desto mindre, er det stadig rygende relevant. Mange kvinder føler sig forkerte og måske endda som dårlige mødre, fordi de ikke elsker deres babyer fra første færd. Og det, mine damer, er en kæmpe fejl. Når man bliver gravid, følger der naturligt for langt, langt de fleste en perlerække af spørgsmål, store som små, om hvordan man bedst passer på sin baby og ikke mindst på sig selv. Meget er let håndgribeligt og bliver opsummeret fint i de små pjecer man får med sig hjem fra første besøg hos både lægen og jordemoderen, imens andet er mere perplekst og følelsesbetinget. Hvordan kommer graviditeten mon til at forløbe? Og hvad med fødslen? Og hvordan bliver livet med en lille baby? Og hvordan bliver man overhovedet en god mor til mere end et barn, hvis man har født før? Moderskabet er en følelse som spirer fra start, men som udvikler sig forskelligt hos alle kvinder. Nogle mærker en samhørighed og moderskabsfølelse allerede nærmest før de overhovedet har fået vished om at de er gravide, imens andre har haft deres baby i armene i ugevis før moderskabsfølelsen og den ubetingede kærlighed kommer snigende. Og begge dele er okay! Det er helt okay, at den altoverskyggende kærlighed ikke rammer som en sten igennem glasruden i det øjeblik barnet fødes og det er helt okay, hvis kærligheden vokser sammen med kendskabet til barnet. Selvfølgelig er det okay — og ovenikøbet også helt normalt. Vi knytter allesammen bånd til andre mennesker på ligeså forskellig måde som vi vælger sko. Nogle er hurtige til at kaste sig hovedkulds ind i relationer, imens andre har brug for et dybere kendskab for at kunne gå hundrede procent ind i en relation; begge dele lige godt og lige rigtigt. Relationsdannelse gør sig selvfølgelig også gældende på samme måde når det kommer til vores babyer — vi er alle forskellige og man er hverken en bedre eller værre mor, fordi man knytter bånd og får kærlighed til sin baby på den ene eller den anden måde, så længe man giver kys, kram, kropskontakt, mad og rene bleer i stride strømme, så skal dem helt store kærlighed mok dukke op før eller siden. Kære Cana Lidt udenfor dagens kontekst måske, og så alligevel ikke for det er relateret til at blive mor, men har lidt mere materiel karaktér ;-. Du har tidligere haft en rigtig fin halskæde på med to guldovaler med dine børns forbogstaver på… Må man være så fri at spørge om du ved hvor den er fra? Jeg har selv baby nummer to i maven lige nu, og det ville da være en fantastisk barselsgave fra min mand, når den lille kommer til verden om en måneds tid, ik :-? Tak for den bedste blog! Det er et vigtigt og meget dårligt belyst emne i fødsels- og barselsverdnen. Vi havde en traumatisk fødsel, som desværre medførte en hjerneskade hos vores søn. Jeg gik i militær-Løvemor-tilstand og sørgede for at min søn FIK alt hvad han havde brug for: Amning, kropskontakt, kys, kram og diverse andre stimuli. Ingen skulle kunne komme og fortælle mig at hvis vi bare havde gjort sådan og sådan. Men følelsesmæssigt var jeg ikke med. Jeg følte et kæmpe ansvar for min lille dreng, men ingen forelskelse, ingen egentlig kærlighed. Pludselig en dag, få dage før hans 1 års fødselsdag, ramte forelskelsens lyn mig, som fra en klar himmel. Det var helt fantastisk og meget overvældende! Havde vildt dårlig samvittighed over ikke at ELSKE min søn fra første sekund. Troede jeg var ved at få en fødselsdepression el noget. Det var faktisk først da det gik op for mig, at jeg kunne miste ham igen, at han kunne dø fra mig at kærligheden brød igennem muren af ansvar og pligter. Men som en vis kvinde sagde til mig engang: Du skulle jo også lige lære din kæreste at kende før du sådan rigtigt elskede ham! Og sådan tror jeg også det er med børn. Kærligheden til min søn kom stille og roligt, uden at jeg kan sætte en finger på hvornår — i forhold til en af de tidligere kommentarer, så kysser jeg heller ikke min søn på munden 10 måneder , men han gylpede altså også VIRKELIG meget før, og nu savler han VIRKELIG meget! Mit navn er Cana Buttenschøn. Jeg bor på Østerbro sammen med mine drenge, Jens og Peter på 7 og 4 år. Jeg er en kærlig, jordemoderuddannet skrappedulleblogger, nyslået forfatter og livsnyder, som med glæde stiller sig op som et spejl, så kvinder midt i livets største højde- og lavpunkter kan lade sig inspirere til at ville, til at turde og til at gøre. Velkommen til - jeg håber du bliver hængende. Du kunne jo starte med at klikke på billedet herunder og lære mig lidt bedre at kende.
