Svaret fra de to DNA-prøver, jeg sendte til England i november, kom med posten lørdag formiddag. Hårene, jeg diskret havde rullet om en finger, da jeg sidste gang gav min lillebror et knus, tilbragte fem år i en plastikpose, inden jeg fik samlet mod nok til at sende dem af sted sammen med den lille beholder til vatpinden med et frisk skrab fra min egen mundhule. Søskende har halvdelen af deres gener tilfælles. Fætre og kusiner kun en ottendedel. Uanset generne kan de have alt eller intet tilfælles. For så skal vi have en lillesøster, lyder begyndelsen til mit liv På udflugt til Vesterhavet i forsommeren 1963 sludrede servitricen ved eftermiddagskaffen om, at nu måtte sommeren være på vej, og storebror vidste, at så ville der komme en søster. Nogle familiehistorier bliver fortalt så mange gange, at de nærmest bliver rituelle Ofte gentages de med vilje i samme form. Det sker, for at de med tiden er fortalt så mange gange, at de er blevet til sandhed. Sandhed for de fleste. Fordi det er nemmest. Min detektor for sandhedsindpakkede løgnehistorier blev vakt til live meget tidligt. Jeg kan fysisk erindre den frustrerende oplevelse af at være et barn, der stillede for mange spørgsmål og fik for få svar. Ingen fest for mig Det gjorde de så bare ikke lige, da jeg skulle døbes. De holdt ingen fest. Sengetiden var ikke til diskussion den aften. Far insisterede på, at jeg med mine knap seks år holdt mig vågen, og var med til dette historiske øjeblik. Der var bare ingen fest til min barnedåb. Fadderne var inviteret med. Mindre kunne jo ikke gøre det. Indtil da havde jeg aldrig hørt om balleden omkring sommerhuset i 1963. Ledende spørgsmål til andre familiemedlemmer bekræftede, at netop sommerhuset ikke i deres erindring havde udløst en af de familiestridgheder, som der ellers var nok af ovenpå og under overfladen. Eller måske var striden om Strib blevet glemt og gemt i løbet af årene. Hvorfor fokusere på ballade? Jeg var nummer fire De tre første blev født hjemme, som man nu gjorde det dengang. Hun blev sat i fængsel, fordi hun ikke vil sige navnet på faren. Det havde hun nu nok… Der var ingen krisehjælp, når man mistede et barn i 1953. I 1955 kom der så en dreng, der i følge familiehistorien var så lille, at han kunne ligge i en skotøjsæske. Han blev overvåget døgnet rundt af den unge mor. På kun tre et halvt år havde hun — min mor, måske — født tre børn. Hun sov ikke i måneder, fordi hun ikke kunne bære tanken om at miste igen. Moster Ellen havde et værtshus et sted i Midtjylland Moster Ellens søn boede i lange perioder på den plads, Lille Inger skulle have optaget. Når hun siden fortalte om aftnerne og nætterne på værtshuset fyldtes hendes ansigt med afsky, og modviljen mod en ordentlig brandert og sex for sjov forlod hende aldrig. Måske var Moster Ellen fysisk syg? Måske var hun på en lang druktur, stukket af med en mand eller det allerværste, indlagt med psykiske problemer? Måske skulle jeg have spurgt meget mere? Storken holdt en pause på otte år efter drengen i skotøjsæsken Familiehistorien… Den, den der bliver fortalt igen og igen så mange gange, at den bliver sand, slår ellers fast, at Far ville have et helt fodboldhold. Der var så kun blevet produceret nok til en bordtenniskamp indtil den sommer i 1963, hvor jeg uomtvisteligt og i en eller andens mave var på vej. Han boede hundrede meter fra os nede på Kærmindevej. I det foto- og smalfilmglade hjem er der ét uskarpt foto af min gravide mor i 1963. Egentligt ikke usædvanligt, for dengang var maverne ikke udstillingsobjekter på samme måde som i dag. Fotoet er taget fra bunden af haven. Storken står og venter på sin pind på græsplænen, og det samme ser det ud til, at min mor gør. Vi troede simpelthen ikke, jeg kunne få flere børn, svarede Mor omsider en dag. Da jeg siden i en anden samtale henviste til de spontane aborter, kiggede hun på mig som om jeg var et rumvæsen. Det var hun god til. At lukke af eller fortælle en anden historie, for til sidst at være overbevist om sin egen sandhed. Små børn får mælk. Små rige børn får vel fløde, tænkte jeg som lille pige. Det forekom mig logisk. Mor kom faktisk i første omgang hjem fra Silkeborg uden mig. Hun var åbenbart taget for tidlig af sted. Jeg var nummer fire. Afsted igen til Silkeborg. Dagen efter blev den lille prinsesse vist frem, og storken på sin pind blev sat ud i en blomsterkrukke i forhaven ved villaen i Herning. Måske var jeg bare en pude på maven En fødsel på en privat klinik væk fra myndigheder og bysladder. Et sted, hvor borgerfruer som Mor kunne få lidt fødselsluksus til ønskebørn. Et sted med plads til en moster, der allerede havde et barn, som hun ikke klarede for godt, og nu var uheldig for anden gang? Storebror på otte år havde billedet af lillesøster i sin pung. Det blev hun ved med alt for længe. I 1966 kom der så endnu en baby til familien. Modsat prinsessen har han siden han fik ører måttet høre på, at han var et uplanlagt vådeskud. Lillebror kom til verden nøjagtigt ni måneder efter fars fødselsdag I den historie, jeg har fabrikeret i mit hovede, er han resultatet af det obligatoriske fødselsdagsknald. Eller måske var Mor og Far i sommerhuset, og havde glemt de kondomer, min fadder Sønne indkøbte på hele venneflokkens vegne, og fik tilsendt i anonyme kuverter til det indremissionske Midtjylland. Eller også fik far sin fødselsdagsgave uden tanke på konskevenserne, fordi Mor stadig var overbevist om at hun ikke kunne få flere børn efter de mange spontane aborter mellem 1955 og 1963. De handlede allesammen om at have et sundt sexliv. Om at sex både var naturligt og kommet for at blive. Jeg er sikker på, at de var Fars forsøg på at forklare Mor, at man faktisk også kunne gøre det for sjov og for fælles fornøjelse. Og det gør de for at stå konstant til rådighed for deres mænd, hvæsede hun med så meget foragt i stemmen, at jeg blev helt bange. Der var ingen tvivl om, at hun i hvert tilfælde ikke havde til hensigt at stå til rådighed, og slet ikke konstant. Det var derfor med spænding, da hun kaldte lillebror og undertegnede ind til en alvorlig samtale om dét at blive voksen. Jeg havde vel lige fået min menustration, og måske var det deromkring lillebror fandt ud af, at han kunne have seks bøjler hængende på sin stive tissemand. Det kom han ud for at vise Mor og jeg i køkkenet, og det grinte vi meget af. Det har altid undret mig, at sex var tabu, mens nøgenhed overhovedet ikke var et problem. Sexualundervisningen var hurtigt overstået — Drengene vil kun i bukserne på dig, sagde hun, og pegede i min retning. Vi fandt ud af det. Hold da helt kæft, hvor vi fandt ud af det, lillebror og jeg! Den eneste tid i menneskehedens historie, hvor man hverken risikerede graviditet eller død af den skønneste lyst. Der skulle i øvrigt afleveres en fødsels- eller dåbsattest til et gruppepas for at komme med på den tur. I de systematisk ordnede foldemapper på mors kontor i villaen manglede min fødselsattest. Den hentede jeg så selv en ny udgave af hos kordegnen, der fabrikerede den til lejligheden. Hør her: Det var en god barndom. Det forstyrrede lidt, at der kom en uventet lillebror og tog en del af opmærksomheden. Jeg bed ham, når de voksne ikke så det. Det gør jeg stadig i dag. Og river hår af ham. Men allerbedst var det en familie, hvor jeg aldrig har været i tvivl om mine forældres kærlighed. Der gik mange år inden det gik op for mig, hvor kærlighedsløst mange familier lever. Jeg var aldrig nogensinde i tvivl om, at mine forældre ville være der for mig, så længe de var her. Lidt i tvivl var jeg. Far var 45, da jeg blev født, uanset hvem der fødte mig Rigtigt mange voksne mente åbenbart, at jeg skulle advares om, at han var så gammel, at ham skulle jeg nok ikke regne med at have ham som voksen. Det var modbydeligt sagt. Men det gav mig så endnu mere grund til at holde af ham. Han holdt til jeg var 41 år gammel, og han var 86. Moster Ellen derimod, og hendes søn, min fætter eller min halvbror, fik ikke det liv med ubetinget kærlighed, som jeg fik af mine forældre. Det mærkede dem begge, og sætter stadig for min fætter dybe spor. På gamle foto kan man godt se, at Moster Ellen i sin ungdom var en smuk kvinde I min erindring var der altid noget hærget, træt og dybt ulykkeligt over hendes ansigt og hendes bevægelser. Modsat andre onkler og tanter var det som om hun holdt familien tre skridt fra livet. Eller også holdt familien hende tre skridt fra livet. Eller måske holdt hun sig bare fra mig, fordi der lå en løgn begravet. Ellen og hendes søn var heller ikke som de andre slægtninge faste gæster til enhver lejlighed. Der var tit noget i vejen. De kom med ujævne mellemrum, og det samme gjorde jeg jo også selv, da jeg som voksen flyttede fra Herning og begyndte mit eget liv. Da Moster Ellen blev syg af kræft tilbragte hun sine sidste uger hjemme hos Mor og Far. Og jeg tvivler på, at jeg havde haft modet til at forelægge min sag for hende. Der var aldrig tilløb til fortrolighed mellem hende og jeg på samme måde som hos de andre onkler og tanter. Rystede længe på hovedet. Og udbrød så, som så mange gange før og siden: — Åh, Charlotte, hvad er det dog med dig? Jeg vendte spørgende blikket mod Far, der som altid lige skulle tygge af munden først. Det kunne man måske godt have arrangeret, sagde han med et skævt smil, hvorefter Mor sukkede endnu dybere, og begyndte at rydde af bordet. Så var den samtale afsluttet. Som så ofte før uden et tilfredsstillende svar. Det er også inderligt ligegyldigt, hvis biologiske baby, jeg var ved min fødsel. Jeg er sgu min egen. Og DNA-testen, hvad sagde den? Ingenting Det var bare en undskyldning for at skrive historierne. Jeg lyver gerne lidt for at få lov til at fortælle en god historie. Og om jeg har 50 procent eller 12,5 procent af mine gener tilfælles med mine søskende er så fløjtende ligegyldigt. Det er alligevel ingen garanti for, at man ikke ender med en dag kun at have minder tilfælles. Det er også inderligt ligegyldigt, hvis biologiske baby, jeg var ved min fødsel. Jeg er sgu min egen. Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del gerne denne artikel med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. Vi har ikke noget reklamebudget. Alle foto er private. Charlotte Sylvestersen mødte en mand i Milano i 1989. Er i dag også foredragsholder, rejseleder og fundamentalistisk livsnyder med det erklærede og uopnåelige mål at spise og drikke sig igennem alt, hvad Italien byder på. Har været korrespondent for Fyens Stiftstidende og elskede at være en del af holdet bag DR2 Udland. Dukker med ujævne mellemrum op i danske medier som Radio24syv, DR og TV2, men hjertebørnene er og bliver webmagasinerne www. Blev vaccineret med den politiske bacille i et diskussionlystigt hjem med fire avisabonnementer på den jyske hede, og har en udtalt svaghed for fakta, når det handler om af afkræfte eller bekræfte de gængse fordomme om et land, som alle har en mening om. PS: Manden holdt hende ud indtil sin død i 2014, og trods den lave scorefaktor man også i Italien tilskriver overvægtige midaldrende enker med to små hunde, er hun frisk på endnu en italiener... Holder du af det jeg skriver? Så kan du betale for at læse med. Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. Eller lad være, det er helt frivilligt. Min MobilePay er 27 90 59 86. Navnet er Linda Lorenzen Du kan ikke ringe til dette nummer, men du er velkommen til at skrive til mig på charlottemilano gmail. Aftalen kan til enhver tid opsiges med øjeblikkelig virkning. Donations-niveau POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur. Hvis du ønsker at støtte vores arbejde, kan du gøre det ved at abonnere, donere et enkelt beløb eller honorere den enkelte skribent via hendes eller hans MobilePay. Skribenternes numre er oplyst i infoboks under teksterne. POV WEEKEND POV International bruger cookies, så Vi kan levere den bedste oplevelse. Cookies er tekstfiler, der er gemt i din browser og som bl. På den måde kan Vi finde ud af, hvilke dele af vores side du bedst kan lide og Vi kan give dig den bedste oplevelse. Du kan administrere dine cookie-indstillinger ved at navigere i fanerne i venstre side. Introduktion Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på interesser. I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb. Sikkerhed Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Formål Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold. Periode for opbevaring Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes. Videregivelse af oplysninger Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering. Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Indsigt og klager Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til:. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til. Udgiver Websitet ejes og publiceres af: POINT of VIEW International Amaliegade 34, 2 tv 1256 København K.
