❤Ensomhed og faellesskab ❤ Click here: http://valecgawit.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MjE6Imh0dHA6Ly9iaXRiaW4uaXQyX2R0LyI7czozOiJrZXkiO3M6MjM6IkVuc29taGVkIG9nIGZhZWxsZXNza2FiIjt9 Tanja har i mange år arbejdet med det familieretlige område i hhv. Vores fællesskab bobler med nye medlemmer dagligt, der alle søger nye fællesskaber. Her er det altså klogt at være opmærksom på, om fællesskabet støtter den bevægelse, du gerne vil gøre. Jeg har været heldig at træffe en ung kvinde, der har formået at muntre mig op, idet hun har introduceret mig til sin skønne familie, noget jeg ikke længere selv har. For eksempel i sangen om den gamle mand, der mister sin forstand og dør og tages hjem til sin skaber - og så har spørgsmålet om forståelse ikke længere nogen betydning. Det er altså ikke noget, du selv vælger, men noget dine stresshormoner påvirker dig til at gøre. Ensomhed fylder desværre for meget i vores samfund, også lokalt her i Aalborg. At hele holdet fungerer. W Obel, Nobel, Myrdal og Vendia. Så kan en kultur- eller madklub, hvor I mødes og skiftes til at arrangere aktiviteter, være en god ide. Men det er ofte en følelse mennesker med problemer oplever. Kend tegnene, så du kan spotte ensomhed. Så ensomhed og faellesskab du og sin gæster et lækkert måltid på under en halv time. Og jeg vil også have retten til at være den, der er den kloge, og fortælle nogle spændende historier, forhåbentlig. Få 5 gode råd til det gode værtskab. Men andre gange er der mere brug for at få udvidet for ideer til, hvad der er hjælpsomt i situationen. Vi opfordrer hele Danmark til at spise sammen for at skabe nye fællesskaber. Så har du og dine gæster et lækkert måltid på under en halv time. Ensomhed mistrives i fællesskaber - Kirkekoncerterrne afsluttes altid med en salme af Grundtvig: - Han er for mig et godt eksempel på, at det nytter at skrive sange og arbejde hårdt med det, man nu har fået som opgave i sit liv. Countrysangeren Ester Brohus har de seneste år markeret sig som en af landets fornemste sangskrivere. På sin netop udsendte cd har hun samlet en række meget personlige sange. Ester Brohus var en del af den musikalske Brohus-familie fra Hedensted. Hvad har formet dit livssyn? I 16 år rejste vi rundt - mor og far og fire børn - og spillede alle steder, i fængsler, på markedspladser, i kirker. De mange år har jo betydet, at jeg er den, jeg er i dag, med den musik jeg spiller. Jeg er simpelthen vokset op med gospel og country. Den gør noget ved os, og jeg synes, musikken har givet mig et positivt livssyn. Ester Brohus tilføjer, at hun dengang ikke tænkte over, at der skulle være noget specielt ved deres familie. Vi var afsted hver weekend, hvor traileren skulle pakkes, og alle tingene slæbes ud. Vi havde sådan et kæmpestort klaver, som altid stod til sidst, for ingen gad ta' det... Hvad tror du på? Kristendommen betyder for mig, at jeg aldrig er alene. Den giver mig også en optimisme, som jeg kan bruge i mit liv. For eksempel i sangen om den gamle mand, der mister sin forstand og dør og tages hjem til sin skaber - og så har spørgsmålet om forståelse ikke længere nogen betydning. Jeg holder øje med de mennesker, jeg møder og taler med, og får mange gode historier rundt omkring fra. Jeg synes, menneskers liv er interessante. Der er alt for mange mennesker, der er ensomme og bange for at stå op i morgen, fordi dagen i morgen måske er ligesom dagen i dag, og den har måske ikke været særlig god. Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du? De har lært mig arbejdsomhed og frimodighed, som er to meget vigtige ting, når man skriver musik, for så er man alene om det og må holde fast i sig selv og få tingene gjort færdige. Men påvirkningen er også optimismen og troen på livet, troen på det positive. Hvad betyder fællesskabet for dig? Det at være ensom er ikke sjovt. Fællesskab er altid bedst, og for mig er det afgørende, at jeg har et godt fællesskab med de mennesker, jeg arbejder sammen med. At hele holdet fungerer. Det er vigtigt, også når man skal sidde sammen i en turbus på en tre måneders turné, vi er i gang med. Turneen omfatter, foruden store og mindre spillesteder rundt om i landet, en del kirkekoncerter. Det var noget, Ester Brohus for alvor tog op for et par år siden efter opfordring fra den fynske biskop Kresten Drejergaard, som selv spiller, og som hun mødte på en af sine årligt tilbagevendende turneer i Grønland. Kirkekoncerterrne afsluttes altid med en salme af Grundtvig: - Han er for mig et godt eksempel på, at det nytter at skrive sange og arbejde hårdt med det, man nu har fået som opgave i sit liv. Hvordan er dit syn på fremtiden? Hvis vi går rundt og bliver sådan nogen tunge bekymrede personer, så får vi ikke udrettet det, vi skal. Jeg vil ikke stå op om morgenen og tænke på, hvor dårligt det hele er. Jeg vil stå op og tænke på alt det gode, jeg skal udrette i dag, og hvilke planer jeg har for dagen. Jeg tror på, at mennesker er skabt til at være lykkelige. Vi er da ikke født gnavne. Hvad vil du gerne give videre til dit barn? Datteren Sabrina, 21 år, spiller med i moderens band og er med på den nye cd. Har du et motto? Jeg har det godt med at blive ældre. Det, jeg kan i dag, kunne jeg ikke 20 år siden, og det ville jeg ikke undvære. Og jeg vil også have retten til at være den, der er den kloge, og fortælle nogle spændende historier, forhåbentlig. Men foreløbig ser det ikke ud til, at den energiske Ester Brohus får ro til at sætte sig på sin veranda. Dertil er hun alt for aktiv og engageret i sin musik og sangskrivning. Hun har det bedst i bevægelse, siger hun. Det er en livsstil at skrive musik. Det holder man ikke bare lige op med. Hun har optrådt, fra hun var seks år, sammen med sine forældre og søskende. Familien tilhørte Apostolsk Kirke.