❤Du skal elskes ❤ Click here: http://blogexfiven.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MjE6Imh0dHA6Ly9iaXRiaW4uaXQyX2R0LyI7czozOiJrZXkiO3M6MTQ6IkR1IHNrYWwgZWxza2VzIjt9 De her følelser om ikke at være normal, ikke at slå til og have det svært kommer fra andre kvinder. Hvis du vil elske mig, vil jeg gøre, hvad der kræves, for at du får lyst til at elske mig. Hvem ved, måske det er vejen frem? Jeg kan jo ikke rejse fra en 1-årig i 3 mdr læs: jeg vil ikke rejse fra et barn i den størrelse så lang tid. Jeg synes, vi skal skrive den tredje side sammen. Graviditetstesten kom også bag på mig: Eksperter siger jo at man intet må forvente de første 6 måneder, så hold fast en overraskelse at der var bonus første gang! Altså at jeg simpelthen var så doven, at jeg ikke orkede at lave mad, så derfor fik jeg kvalme og tabte mig. Og det kan jo også være gavnligt engang imellem. Hårdt fordi man altid er på, og man skal hele tiden tilsidesætte a egne behov, og det er altså rigtig svært. Den første side er fuld af løfter, den anden fuld af anmodninger. Kh Nanna Hej Jeanett. Mor elsker dig overalt på denne runde jord. Hvis du ser en der er kommet til skade, hvad vil du så gøre. Binær tænkning er det samme som at tænke i enten ring eller hvidt — der er kun to muligheder. Er vi så ikke ovre i en oppustet selvopfattelse, man kunne kalde narcissisme?. Vælg dit sprog - Hvis vi bar nag, ville vi ikke glæde Gud, og det ville faktisk svare til at vi pustede til en ild der kunne blusse op og skade os selv og andre. Hvis du vælger en person, der deler det perspektiv, kan I give hinanden det bedste af jer selv. Det gør jeg virkelig. Jeg kan finde på at stå op om natten for at kysse så meget at hun næsten vågner og Hr. Kæreste beder mig om at stoppe, så vi ikke har en vågen baby klokken sent. Eller bare sidde og glo på hende imens jeg sukker, og for 17. Kæreste opmærksom på at vi altså har scoret os verdens dejligste baby. Og at det må være nederen for alle andre at vi nappede hende. Men S H I T hvor er det også hårdt. Og det gør det virkelig ikke nemmere at det åbenbart virker som om at alle andre i verden bare æææælsker det der motherhood. Og at de da på ingen måder forstår at man ikke gør. Ja tak, men for mig har det hårde aldrig ligget det fysiske arbejde, den manglende søvn osv. Man SKAL elske at være mor — åbenbart. Og jeg tror efterhånden jeg har fundet ud af hvorfor jeg ikke har hoppet op og ned af glæde som det åbenbart virker som om andre gør. Jeg har ikke været klar. Jeg ved godt at man aldrig bliver HELT klar før man står i det, men jeg har slet ikke været klar. At der i kulissen så også har været en masse familiebøvl har ikke gjort den store følelsesmæssige rutsjebane nemmere. Jeg vil ikke komme ind på det i detaljer, da det involverer andre mennesker som ikke nødvendigvis har bedt om at være en del af min verden herinde. Desuden vil det jo altid kun være min version af tingene. Men at dem man troede ville støtte allermest ender med at være dem der har ZERO forståelse, har selvfølgelig ikke gjort tingene nemmere. Jeg føler mig misforstået og følelsesmæssigt kørt over af en damptromle. Man skal sgu være klar. Og det har jeg ikke været. Kæreste var, men jeg var ikke. Og jeg kan godt forstå hvorfor 40% af alle par vælger at kaste håndklædet i ringen indenfor barnets første leveår. Et forhold skal være sundt og stærkt før man begiver sig ud i babyeventyret. Jeg har fået et par mails og beskeder fra kvinder, når jeg har skrabet i overfladen omkring emnet. Mails om at I har siddet med samme følelser. Og jeg skriver dette indlæg nu for både at lufte for mine følelser, men også for at sige til jer der sidder derude at det er okay. Det er okay ikke at elske det. Det her emne er SÅ tabubelagt og jeg synes der — især blandt os kvinder imellem — hersker et mantra om at man SKAL elske at være mor. Men du er ikke en dårligere mor af den grund og du skal nok føle dig til rette i rollen en dag. Den sidste sætning ville jeg ønske nogen havde sagt til mig. Og havde givet mig en krammer. Så nu siger jeg det til jer derude. Og du er ikke alene. Vi startede med kærlighed og jeg vil derfor slutte af med kærlighed; Lille smukkeste B. Mor elsker dig overalt på denne runde jord. Og det er det vigtigste i alt det her. Men tak fordi du har skrevet det. Lyder til at vi har stået i lignende situationer på nogen planer. Jeg ville ønske at mit eget havde været sundere og at vi dermed havde været mere klar. Men vi har tilgengæld lært noget og kommet videre til noget mere postitivt — men der er stadig et godt stykke endnu. Men tak igen for dit indlæg — der er ikke rigtig nogen som skriver om det. Lea Kan se, at det er noget tid siden du skrev dette indlæg. Du rammer virkelig hovedet på sømmet og det er så rart, at se på skrift, at en anden har følt, det jeg går og føler lige nu. Stor tak og en kærlig hilsen her fra en mor, der nok ikke nyder moderskabet så meget som alle fortæller, at jeg burde. Mette Jeg ved godt, det er noget tid siden, du udgav dette indlæg, men har gået og tænkt meget på det. Jeg synes, det er et vigtigt indlæg, og altid godt at læse om andres oplevelser, når det kommer til så livsændrende oplevelser som at blive mor, livskriser m. Jeg er så en af de mødre, der oplevede det som helt fantastisk at blive mor — det kom virkelig bag på mig, hvor dejligt det var, netop fordi man hørte alle skrækhistorierne om, hvor hårdt det var. Jeg elskede min datter fra det øjeblik, hun lå på min mave og syntes, det var fantastisk, at der lige pludselig var noget, der vigtigere end mig selv. Til gengæld mødte jeg så muren, da jeg fik nr 2 der er tre år i mellem dem. Jeg synes det var så hårdt, og set i bakspejlet var jeg slet ikke klar til det endnu — jeg havde stadig brug for bare at kunne nyde min datter. Alt det med at føle sig mere sikker anden gang, det oplevede jeg slet ikke — tvært imod følte jeg mig meget mere usikker og utilstrækkelig end første gang. Jeg elsker begge mine piger i dag, men det tog meget lang tid for mig at nyde at have to — og der kunne jeg godt have brugt nogle at spejle mig i og læse om erfaringer fra — hvilket du jo af gode grunde ikke kan endnu :-. Jeg har aldrig selv vidst, om jeg ville have børn eller ej, men min kæreste og jeg besluttede os for næsten to år siden for at prøve. Desværre lykkedes det ikke, og vi har i dag fundet ud af, at vi skal igennem fertilitetsbehandling, før vi får vores egen lille baby. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det er i denne proces gået op for mig, at jeg ikke er klar før nu — og jeg var det absolut ikke for to år siden! Jeg kan sagtens forstå, hvor frustrerende det må være ikke at føle sig helt klar. Jeg er personligt glad for, at vi først skal til det nu, for de følelsesmæssige ture og frustrationer, vi har været igennem de sidste par år, har i den grad modnet vores 12 år lange forhold og gjort vores kommunikation og forståelse for hinanden bedre, og vi er begge overbevist om, at vi nu kan klare alt! Også en opslidende behandlingsperiode…. Tak forbi du altid har mod på at bryde et tabu! Anne Jeg vil blot yderst kortfattet sige dig TAK fordi, du tager emnet op! Jeg har efterhånden mødt mange, der har det — eller har haft det — som dig, og som jeg følt jeg forkerte skamfulde og gå