❤Unders?gelser fro ensomheden hos aeldre






❤ Click here: http://hamsredalpo.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MjE6Imh0dHA6Ly9iaXRiaW4uaXQyX2R0LyI7czozOiJrZXkiO3M6Mzk6IlVuZGVycz9nZWxzZXIgZnJvIGVuc29taGVkZW4gaG9zIGFlbGRyZSI7fQ==




































Respekt for Amalie Langballes valg, men følgende sætning skræmmer mig, og den burde også skræmme Amalie. Med sin egen Amalie i baggrunden?
Mine to yngre Fættere, Carl og Valdemar, faldt Begge i Krigen 64 med to Dages Mellemrum, de to Cousiner, Sophie og Ville, blev Begge gift med to Brødre Lerche fra Lerchenborg — alle er de gaaet bort. Og deiligt er det at fole, at Forholdet til mine to kjære Med- arbeidere — fra Forretningsforhold efterhaanden er gaaet over til et virkelig trofast Venskab. Jeg levede nu sammen med Ville fra Morgen til Aften, idet jeg enten sad i selve Sygeværelset eller i en tilstødende Stue for altid at kunne være parat, naar den Syge kaldte eller rørte sig.
Det var et af de største Lyspunkter i min alvor- lucifer Ungdom, naar jeg kunde leve en lille Tid paa Kalundborg Ladegaard sammen med Ville, der altid kaldte mig sin Sjælsvenindei senere Aar ogsaa sin Præst. I gamle dage blev man forsørget af sine børn når man blev for gammel til at arbejde, mod at man gik lidt for hånden og i øvrigt gav vigtig omsorg til børnebørn. « Og saaledes skete det ogsaa, Gud være lovet. Og selvfølgeligt - heldigvist - fylder børn meget i elements liv, når de får dem. Den Alvor, Vid og Skjæmt Hvormed saa tidt De glæded mig, Skal aldrig blive glemt. Ikke endnu i al fald. Det var nok især Frøken Conring, der havde omtalt mig til hende, som om jeg var saa »grumme praktisk«. 
Jeg er demonstrativt barnløs - Ofte gjennem Drommens Evner Schweitzer Bjerge for mig staae, 1 de dybe Klipperevner Bækkene mod Dalen gaae, Vandet brusende nedvælder, Over Kløften ud sig helder Busken med sit grønne Løv.
Jeg er 23 år. Jeg vil gerne redegøre for mine overvejelser bag min beslutning. Men egentlig starter beslutningen et andet sted end overvejelserne. Den starter med en sikker viden om, at jeg ikke skal være mor. Det er en kropslig viden, der er svær at sætte ord på, men som jeg altid har haft. Som en kode indprentet i mit genom, der siger »skal ikke formeres«. Jeg har ikke forladt mig på denne intuition alene. I stedet har jeg i bedste bare-bræk-dig-nu-for-det-her-er- corny-stil forestillet mig, at jeg har gået ad en masse stier. Hver sti har været et argument i diskussionen af sterilisationen. Hvert skridt har været en afvejning. Alle stier førte til min endelige beslutning om at blive steriliseret. Det klassiske argument er, at børn er meningen med livet. Børn er dét, vi er her for. Om jeg vil det eller ej, vil der på et tidspunkt udgå jungletrommer fra mit underliv, og så skal der laves babyer. Når jeg bliver præsenteret for det argument, plejer jeg at rynke på panden, give min stemme lidt ekstra luft og i et mildt hånligt toneleje svare: »Det ville være meningen med mit liv, hvis jeg var en gnu. « Jeg er ikke en gnu. Jeg tror på, at jeg selv kan definere meningen med mit liv. Når det er sagt, tror jeg på, at meningen med livet i