© Gabriel García Márquez tv. Gabriel García Márquez, 6. Gabriel García Márquez har med sine stærke bånd til venstrefløjen stedse blandet sig i latinamerikansk politik; hans skønlitterære værker ligger imidlertid fjernt fra den gængse politiske realisme. Hans tidlige romaner, La hojarasca 1955, da. Hvirvelstorm, 1988 , El coronel no tiene quien le escriba 1961, da. Ingen skriver til obersten, 1979 , La mala hora 1962, da. Ondskabens tid, 1985 , samt novellesamlingen Los funerales de la Mamá Grande 1962, da. Mamá Grandes begravelse, 1980 rummer alle kim til slægtskrønniken Cien años de soledad 1967, da. Hundrede års ensomhed, 1969 , som blev hans internationale gennembrud. Annonce Det drejer sig først og fremmest om temaet ensomheden, der skildret i alle dens facetter præger hele forfatterskabet, men også den opdigtede lokalitet Macondo, som er indbegrebet af en caribisk flække, hærget af borgerkrige og nordamerikansk bananimperialisme. Hundrede års ensomhed er krøniken om Macondo fra grundlæggelse til undergang. Det er et sted, hvor mennesker lever et virkeligt liv, men hvor ting og begivenheder uophørligt overskrider virkeligheden som det naturligste af verden. Indbyggerne er særprægede indtil det bizarre; de er dog først og fremmest morsomme, fremstillet med en ironi, der minder om. I Macondo måles tiden ved middagstogets ankomst til stationen, cirkulært som i indianske myter. Hundrede års ensomhed blev en verdensomspændende succes, og siden er alle Gabriel García Márquez' bøger udkommet i gigantoplag på utallige sprog. I El otoño del patriarca 1975, da. Magtens ensomhed tages op i El general en su laberinto 1989, da. Generalen i sin labyrint, 1989 , der fortæller om frihedshelten sidste ensomme og desillusionerede dage. Den korte roman Crónica de una muerte anunciada 1981, da. Historien om et forudsigeligt mord, 1982, filmatiseret 1987 er en rekonstruktion af et mord, som to brødre ønskede at blive forhindret i at begå, men som de var tvunget til pga. I modsætning til hans tidligere bøger, hvor kærligheden har været fraværende eller forkvaklet, handler Gabriel García Márquez' længste roman, El amor en los tiempos del cólera 1985, da. Kærlighed i koleraens tid, 1986, filmatiseret 2007 , om ægte hengivenhed og en altovervindende, uendelig kærlighed. Fuld af humor og magisk realisme fortæller den korte roman Del amor y otros demonios 1994, da. Om kærlighed og andre dæmoner, 1995 om en oprigtig, men til gengæld utilstedelig kærlighed i 1700-tallet. Kærlighedens vilkår og mysterier er ligeledes emnet for Gabriel García Márquez' sidste roman, Memoria de mis putas tristes 2004, da. Erindring om mine bedrøvelige ludere, 2005. Ligesom den ovenfor nævnte novellesamling, Mamá Grandes begravelse, forudgriber temaer, som senere optages i romanform, rummer også de øvrige novellesamlinger en mængde træk, der direkte og indirekte peger på andre dele af forfatterskabet. Det gælder således Ojos de perro azul forfattet 1947-55, udgivet 1974, da. Den blå hunds øjne, 1990 , La triste e increíble historia de la cándida Eréndira y de su abuela desalmada 1972, da. Den utrolige og sørgelige historie om den troskyldige Eréndira og om hendes ryggesløse bedstemor, 1973 og Doce cuentos peregrinos 1992, da. Flere af de korte værker er overført til film og tv; Gabriel García Márquez har også selv skrevet drejebøger. Han har desuden siden 1950'erne arbejdet som journalist; hans artikler er samlet i adskillige bind Obra periodística 1981 ff. I Noticia de un secuestro 1996, da. Beretning om en bortførelse, 1997 om en narkohandlers bortførelse af ti personer forenes journalistik og litteratur. Efter lang tids sygdom udgav han i 2002 sine erindringer, Vivir para contarlo da. At leve for at fortælle, 2004.
