KLASSE AF MATHIAS LASGAARD ENSOM BLANDT ANDRE MODELFOTO: BAM Syv procent af de årige beskriver sig selv som tit eller altid ensomme, medens næsten hver fjerde eller femte unge sommetider føler sig ensomme. Psykolog Mathias Lasgaard præsenterer her tendenser fra et overset forskningsområde. De fleste danske unge møder hver uge flere mennesker, end mange af deres forfædre mødte i hele deres liv. Samtidig står skoler, sportsklubber, kirker og arbejdspladser i kø med tilbud om arrangementer og fællesskab. Dermed forekommer aktuelle samfundsforhold at give gode muligheder for, at unge kan trives socialt og udvikle sig gennem fællesskab med andre. Som psykologer ved vi dog, at dette langt fra altid er tilfældet. De mange muligheder for sociale kontakter synes altså ikke at forhindre, at nogle unge savner nære og meningsfulde relationer i dagligdagen. Samtidig har udenlandske undersøgelser fundet en række bekymrende sammenhænge mellem unges ensomhed og depression 5, 6 , angst 7, 8 , selvmordsforsøg 9 , kriminalitet i voksenlivet 10 og risiko for alkoholisme 11. Der er således mange grunde til at forske i unges ensomhed. Det har man bare sjældent gjort i Danmark. Nr PSYKOLOG NYT 3 2 I 2003 fik Ventilen, en frivillig social organisation, der arbejder for ensomme unge, udarbejdet en rapport om unges ensomhed i Danmark 12. Heri konkluderes det: den viden, der findes om unges ensomhed i Danmark, er opstået som sidegevinst ved andre undersøgelser. Der findes ingen selvstændig forskning om emnet, men de sparsommelige oplysninger peger i retning af store skjulte ensomhedsproblemer, hvis omfang, årsager, konsekvenser og sammenhæng med andre sociale problemer endnu ikke er undersøgt til bunds. Undersøgelsen I denne artikel præsenteres de vigtigste resultater fra den første større undersøgelse, som belyser ensomhed blandt danske unge i sammenhæng med en række demografiske, sociale og psykologiske forhold. Undersøgelsen bygger på et repræsentativt udvalg af 8. Interesserede læsere henvises til Lasgaard 13 for en nærmere beskrivelse af design, måleredskaber og metode. Syv procent af de unge beskrev sig selv som tit eller altid ensomme, mens en gruppe på 22 % sommetider følte sig ensomme. Hermed peger undersøgelsen på, at gennemsnitligt 1-2 elever i hver 8. Dette resultat er i tråd med fund fra tidligere danske skoleundersøgelser, hvori der har indgået enkeltspørgsmål om ensomhed 14, 15, 16, 17. Blandt disse tidligere undersøgelser er WHO s internationale projekt Health Behaviour in School-aged Children 14, 15 , som peger på, at problemets omfang blandt årige er mindre i Danmark end i en række andre primært europæiske lande. At spørge unge, hvor ofte de føler sig ensomme, giver imidlertid simple svar på et kompliceret spørgsmål, bl. Desuden er svarene afhængige af den måde, hvorpå spørgsmålet er formuleret. Undersøgelsen af de danske 8. Således rapporterer de danske elever på UCLA-skalaen 21 mere ensomhed end gennemsnittet af årige unge fra 21 internationale undersøgelser jf. Hermed peger undersøgelsen på, at ensomhed er et mindst lige så udbredt problem hos unge i Danmark som hos unge i de fleste andre undersøgte lande. Samtidig kan resultatet tolkes som en indikation af, at eleverne underapporterer på ovennævnte enkeltspørgsmål, måske på grund af en tilbøjelighed til at tabuisere og tilbageholde følelser af ensomhed. Unges ensomhed kan forbindes med forskellige årsager, og i såvel teori 22 som forskning 23 skelnes der ofte mellem emotionel ensomhed, forbundet med savnet af intime relationer, fx en kæreste eller nær ven, og social ensomhed, forbundet med savnet af et netværk, fx en gruppe kammerater. I relation hertil tyder undersøgelsen på, at social ensomhed er mere udbredt hos danske 8. Eksempelvis følte godt 17 % af de unge sig næsten altid udenfor, når de var sammen med andre unge. Udsatte unge Undersøgelsen peger på, at nogle grupper af unge er mere ensomme end andre. For det første ses en tæt sammenhæng mellem faglige og sociale nederlag, idet de elever, der rapporterede et lavt fagligt niveau, var markant mere ensomme end de elever, som klarede sig godt fagligt. Dette kan have flere årsager. For det første er det sandsynligt, at unge, der har det svært i timerne, rammes på deres generelle selvværd og overskud, hvilket kan have en afsmittende effekt på deres deltagelse i det sociale samvær. Samtidig er det er en mulighed, at nogle unge opfatter fagligt svage elever som uattraktive kammerater. På den anden side er ensomhed, som vi skal vende tilbage til, forbundet med lavt selvværd og lav orientering mod social støtte, hvilket må antages at påvirke skolearbejdet. Endelig er det plausibelt, at ensomme unge deltager mindre i gruppearbejde og modtager mindre faglig støtte fra klassekammerater end andre jævnaldrende. Dette kan meget vel kan bunde i, at der er færre potentielle kammerater på landet end i byen. Ordsproget stor by, stor ensomhed gælder altså ikke danske 8. Samtidig tyder undersøgelsen på, at skoleskift øger risikoen for tab og savn af nære venskaber, idet de unge, der Nr PSYKOLOG NYT 5 4 ENSOM BLANDT ANDRE havde skiftet skole, var mere emotionelt ensomme end unge, der ikke havde skiftet skole. Dette resultat kan imidlertid også skyldes, at mange skoleskift opstår, fordi en elev i forvejen fungerer dårligt socialt. Endelig ses en tendens i retningen af en sammenhæng mellem ensomhed og det at bo hos en enlig forælder, hvilket kunne tyde på, at en kernefamilie i nogen grad beskytter unge mod følelser af ensomhed. Personlighed, adfærd og symptomatologi En anden central pointe er, at ensomhed er stærkt forbundet med personlighedsmæssige forhold. For det første viser undersøgelsen, at ensomme unge typisk har et lavt selvværd, er introverte og neurotiske, ligesom de har tendens til ikke at orientere sig mod social støtte. Disse forhold må formodes at have en negativ indflydelse på mulighederne for at etablere og fastholde sociale relationer. Dernæst er det karakteristisk, at de ensomme udviser en tilgang til socialt samvær, der er alt andet end fremmende for venskab og kontakt. Således ses en sammenhæng mellem ensomhed og en tendens til at opfatte sociale forhold som stabile, uforanderlige og ukontrollerbare, som udtrykt i udsagnet Ligegyldigt hvad jeg gør, så har andre en negativ opfattelse af mig. Samtidig har de ensomme unge typisk lave forventninger om social succes og bruger ofte undgåelse som strategi, når de står over for sociale situationer. Alt i alt gør disse personlighedsmæssige forhold det vanskeligt for ensomme unge at indgå i nære og meningsfulde relationer, hvorfor de har ringe muligheder for at ændre på deres situation. Hvad angår risikoadfærd, skal det fremhæves, at undersøgelsen peger på en negativ sammenhæng mellem social ensomhed og alkoholforbrug. De unge, der savner et netværk, drikker med andre ord ikke så ofte som andre unge, hvilket meget vel kan skyldes, at 8. I tråd hermed viser en dansk undersøgelse af gymnasie- og hf-elever en sammenhæng mellem mange sociale kontakter og et stort alkoholforbrug 26. Til gengæld var ensomhed i nogen grad forbundet med tyveri og overtrædelser af straffeloven, hvilket kunne tyde på, at mangel på social relationer kan føre til kriminalitet. Endvidere peger undersøgelsen på en sammenhæng mellem ensomhed og selvmordstanker, idet hyppigheden af ønsker om at dø steg parallelt med graden af ensomhed. Tilsyneladende er nogle unges savn af venskab og intimitet så smerteligt, at de overvejer at tage deres eget liv, hvilket især er tankevækkende, fordi selvmord er den næsthyppigste dødsårsag i aldersgruppen år 27. Endelig peger undersøgelsen på en stærk sammenhæng mellem ensomhed og symptomatologi. Således var ensomhed forbundet med symptomer på depression, negativ affektivitet frygt, fjendtlighed, skyldsfølelse og nedtrykthed , social fobi og somatisering. Der er her i sagens natur ofte tale om reciprokke forhold, idet fx depression og angst ofte medfører en adfærd, som hæmmer tilfredsstillelse af sociale behov, ligesom ensomhed ofte fører til nedtrykthed, manglende lyst og ængstelighed i sociale situationer. Samtidig peger undersøgelsen på, at unges ensomhed er forbundet med symptomer på psykiske lidelser samt sociale og personlighedsmæssige forhold, der har en negativ indflydelse på etablering og fastholdelse af sociale relationer. De ensomme unge trives således dårligt og har på samme tid svært ved at ændre på deres situation. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at de ensomme unge ifølge undersøgelsen er ængstelige, introverte og dårlige til at søge social støtte, hvorfor de antagelig heller ikke gør meget for at blive set og hjulpet. Ensomme unge er, som Koch i 28 udtrykker det, diskrete problembære og tiltrækker sig derfor ikke opmærksomhed som fx larmende og utilpassede unge. Derfor er de meget afhængige af, at forældre, lærere, psykologer og andre omsorgspersoner er i stand til at få øje på deres ensomhed. Følgelig er det af hensyn til præventive og kliniske interventioner en selvstændig opgave at formidle problemets relevans, karakter og omfang. Den præsenterede undersøgelse har påvist en række betydningsfulde sammenhænge. Der er dog et stort behov for yderligere forskning, som kan bidrage til en nærmere kortlægning og forståelse af ensomhed blandt danske unge. Denne forskning må især rettes mod en nærmere identifikation af kritiske risikofaktorer og følgevirkninger, så psykologer og andre fagfolk kan reagere relevant og målrettet på unges ensomhed. Eksempelvis er det påfaldende, at undersøgelsen i tråd med international forskning jf. Endelig peger undersøgelsen på, at flere af de spørgeskemaer, der bruges til at belyse ensomhed, lider under psykometriske problemer, hvorfor det er væsentligt at udvikle, validere og standardisere relevante måleredskaber. Dette arbejde vil forhåbentlig føre til et sæt redskaber, der kan anvendes i fremtidige danske undersøgelser. Unge er typisk omgivet af klassekammerater og dermed potentielle venner. De agerer således per definition i et miljø præget af muligheder for social kontakt, hvorfor der er risiko for, at ensomme unge lever skjult blandt andre, alt imens de diskret bærer deres store problemer. Derfor er der behov for at udbrede en forskningsbaseret forståelse af danske unges ensomhed, så glansbilledet af den danske ungdom som dynamisk, energisk og selvbevidst ikke skygger for, at nogle unge oplever et samvær uden fællesskab og intimitet. Såfremt sådanne oplevelser i højere grad anerkendes i den brede offentlighed, vil det i sig selv betyde en bedre hjælp til ensomme unge. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Nr PSYKOLOG NYT 7 6 Referencer: 1. Handbook of Social and Clinical Psychology, New York: Pergamon, West, D. Comprehensive Psychiatry, 27, Peplau, L. Archives of Psychiatric Nursing, 9, Lau, S. Journal of Social Psychology, 139, Ginter, E. Psychological Reports, 79, Johnson, H. Psychological Reports, 88, Stravynski, A. Suicide and Life-Threatening Behaviour, 31, Milsom, J. Sexual Abuse: Journal of Research and Treatment, 15, Page, R. Adolescence, 26, Tobiassen, M. Health and Health Behaviour among Young People: Health Behaviour in School-aged Children: a WHO Cross- National Study HBSC. International Report, Copenhagen: WHO Regional Office for Europe. WHO regional publications, European Series, Nielsen, N. Personality and Social Psychology Bulletin, 11, Russell, D. Journal of Personality Assessment, 42, Russell, D. Journal of Personality and Social Psychology, 39, Russell, D. Journal of Personality Assessment, 66, Weiss, R. The Experience of Emotional and Social Isolation, Cambridge: The MIT Press. Journal of Clinical Child Psychology, 29, Ammaniti, M. International Journal of Behavioural Development, 18, Nielsen, G. København: Afdeling for Social Medicin, Københavns Universitet. Uddannelse, 32, Walsøe, K.
