Målet med diskursanalyse er at finde ud af, hvilken virkelighed der bliver skabt i kilden. Vi leder efter de sproglige mønstre, som udgør en teksts diskurs. Vi vil gerne finde ud af, hvordan denne virkelighed italesættes, og undersøge hvad det gør ved teksten, og i sidste ende finde ud af formålet med denne diskurs jfr. Dette kan gøres ved at stille en række spørgsmål til kilden, som er beskrevet nedenfor. Det er vigtigt at benytte disse begreber i sin analyse, så den derved kan blive så præcis som mulig og objektiviseret i et fælles fagligt sprog. Husk - som i alle andre analyseskemaer - at det ikke nødvendigvis er alle punkter, der er lige relevante for i forhold til din problemstilling og din kilde. Når dit arbejde med kilden skal formidles til andre, er det en rigtig god ide at bruge den model, som er udfyldt nederst på siden og derudover kan downloades til selvstændigt arbejde. Du kan finde en model til diskursanalyser med ét nodalpunkt og til analyser med to nodalpunkter. Diskursanalysen har sit helt eget sprog, og de centrale begreber er markeret med fed i det nedenstående. Den her formulerede form af diskursanalysen bygger på samfundsteoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffes modeller for sproglig analyse. Bemærk, at hvis du ikke sætter din diskursanalyse ind i en historisk kontekst, er det IKKE en historisk analyse!!! Er der nogle særlige ord eller begreber som bruges i teksten, og har de en særlig vægt? Hvad gør disse ord og begreber ved teksten, og hvad siger de om afsenderens diskurs? Bemærk at nodalpunkter kan være forskellige alt efter, hvilket perspektiv man lægger på teksten, og de er ikke entydigt definerede, men udfyldes med mening af tekstens øvrige begreber. Det er således din problemstilling, der er med til at definere nodalpunktet - ikke en positivistisk virkelighed. Vælg to, som står i et antagonistisk forhold til hinanden. Til tider kan nodalpunket være implicit, men kan findes gennem en analyse af ækvivalens- og differneskæder se nedenfor. I forlængelse af nodalpunktet er der ord og begreber, som knytter sig til nodalpunktet og er med til at italesætte det på en særlig måde. Disse fungerer som støtte for nodalpunktet og hjælper med at give dette en bestemt mening. Disse støttende begreber kaldes ækvivalensbegreber som sammen former sig i ækvivalenskæder. Der vil ofte være kæder, der er antagonistiske se nedenfor i en tekst, hvilket kaldes differenskæder. Disse modstillede differenskæder er således med til at skabe en tydelig forståelse af sandheden i en tekst. Dette betegnes som tavshed. Dette er en analyse af de værdier, der ligger i teksten. Herunder findes begrebet flydende betegner. Her er tale om konstruerede modsætninger mellem tekstens nodalpunkter. Dette kalde en antagonisme fx diktatur som modsætning til demokrati , og optræder mere eller mindre eksplicit i alle tekster. Nogle gange vil modsætningen ikke være direkte udtalt, men stå som et implicit modbillede til et nodalpunkt. I forhold til brug af diskursanalyse i historiefaget er det oplagt at se på, hvordan fortidsbrug anvendes til at styrke diskursen. Der kan være forskellige begivenheder, som er med til at tydeliggøre den virkelighed, som afsenderen gerne vil formidle til sin læser, og mange historiske begivenheder vil ofte have funktion af flydende betegner i en diskurs. Her undersøger man, hvem der er afsender, og hvem der er modtager. Hvad er det for en måde, der bliver kommunikeret og i hvilken kontekst? Prøv at finde relationerne og magtforholdet mellem afsender og modtager. Med diskursanalysen har man et grundlæggende synspunkt om, at sprog er magt. Derfor ser vi på, hvilke mønstre, der bliver dannet, hvordan forskellige begreber bliver italesat, om der er tale om en herskende diskurs, som også kaldes hegemoni eller en moddiskurs, og hvordan dette er et udtryk for magt. Og vi tager den lige en gang til: Det er vigtigt, at man spørger sig selv om, hvilken betydning de enkelte analyser har for teksten. Hvis ikke det har nogen særlig betydning, skal I ikke benytte det videre i jeres analyse og fortolkning. Og HUSK at sætte analysen ind i en historisk kontekst. Model for diskursanalyse Herunder kan man se en model for, hvordan man kunne arbejde med de tyske nazisters opfattelse af førersystemets fordele overfor demokratiet. Disse to begreber er kildens nodalpunkter - centrale begreber som fungerer som begrebslige overskrifter i teksten. Rent grafisk kan det give rigtig god mening at stille det op på en meget gennemskuelig måde. Herunder kommer forslag til opstilling - man kan selvfølgelig variere formerne efter behag, men man kan også gøre som i modellen nedenfor. Dette eksempel er en analyse med to nodalpunkter , og sådan vil det ofte være i forbindelse med historiske kilder, hvor der er én bestemt afsender, som forsøger at skabe en skarpt antagonistisk virkelighed, og der er ét bestemt synspunkt i teksten. Disse stilles op som centrum på henholdsvis venstre og højre side. De er med til at give nodalpunktet sit særlige indhold. De firkantede kasser er også ækvivalens- eller differensbegreber, men er samtidigt flydende betegnere. Man kan også lave diskursanalyser, hvor der kun er ét nodalpunkt. Det kan være i forbindelse med fx artikler, interviews og skønlitteratur, hvor man taler om en bestemt ting kvinders rettigheder, udlændinge, demokrati eller lignende , men hvor der optræder forskellige synspunkter. Derved opstår der en ækvivalenskæde og en differenskæde omkring det samme nodalpunkt. Hvis du skal lave en diskursanalyse med ét nodalpunkt, kan du her. Det er en rigtig god ide at bruge disse modeller, når man skal lave diskursanalyse, og brug meget gerne både farver, de firkantede og runde kasser samt stiplede linjer til at tydeliggøre forskellene mellem de forskellige elementer i analyserne. De er dejligt overskuelige i fremlæggelser og fungerer godt til fx AT- og historieeksamen. Medbring både kilden, hvor du har understreget nodalpunkter og ækvivalens- og differensord med forskellig farve, og modellerne, hvor du viser, hvordan de italesættes i forhold til hinanden. Og jeg gentager: Du må MEGET gerne tegne din diskursanalyse som beskrevet nedenfor og sammenholde med dine understegninger i teksten. Det gør din analyse meget konkret.
