Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte jeg elske skraldemanden resistance, der bringes i bladet. Billedligt talt åbnede jeg døren ind til det spændende univers af tanker og følelser, der foregik i mig, fremfor at rode rundt ovre hos ham, hvor jeg ikke kunne gøre nogen forskel alligevel. Jeg er blevet et mere positivt menneske. Det skal altså ikke være selve næringen, den skal du give dig selv. Jeg tænker, din mand vil kunne forstå dig, siden han er ældre end dig — og måske er det endda muligt, han vil between dig prøve det andet forhold af, fordi han på ingen måde vil miste dig. Selvom der findes så meget ondskab i verden, så skal vi ikke glemme alle de fine mennesker som også findes.
Kender I det med, at det virker som om, at alle andre ELSKER et eller andet, man ikke selv kan fordrage. At ingen andre mennesker i hele verden synes at forstå ens barnlige begejstring over et eller andet, der gør glad helt ned i storetåen…men man bare møder hovedrysten og himmelvendte øjne. Over ting, som jeg øjensynligt er ene om at hade — og elske: TING JEG TILSYNELADENDE ER DEN ENESTE, DER IKKE KAN LIDE: — Cola Jeg har prøvet. Og jeg har ikke tal på, hvor mange, jeg har modtaget igennem mit liv. Og ligesom med Cola, så har jeg prøvet. Det har aldrig nogensinde sagt mig en dyt og det kommer det aldrig nogensinde til. Jeg synes genren er røvsyg og helt gakgak. Jeg har forsøgt mig med bøgerne af flere omgange, idet jeg følte mig mutters alene i verden med min generelle modvilje overfor projektet. Jeg har endda forsøgt mig BÅDE på engelsk og dansk, og jeg har tre eller fire? Uden undtagelse, så er jeg faldet i søvn hver gang efter max 15 minutter. Jeg har virkelig haft nogle lange snorketure i diverse nordsjællandske biografer. Forstå mig ret; jeg KAN da godt løfte en flaske fra hånden til munden og drikker da også skidtet fra tid til anden, en kold håndbajer, den kan i ny og næ da godt være rar. Men jeg bryder mig grundlæggende ikke om smagen af øl og styrer allerhelst udenom. Og alle mine stakkels veninder, der behjælpeligt har forsøgt at servere lækre special-øl. Det er som at kaste perler for svin. Jeg har mange argumenter for hvorfor: Jeg hader alt for høj musik, jeg har det ret stramt med alt for fulde mennesker, jeg har det endnu strammere med klamme toiletter og ditto mænd, jeg er ikke ret god til danse men gør det dog gerne og jeg kan udover øl heller ikke særlig godt lide spiritus. Jeg vil allerhelst have vin. Og det kan man ikke på disko dasko. Derudover bryder jeg mig ofte ikke om selve musikken — og man kan ikke tale sammen. Diskoteker er aldrig vellykket for mig. De dér film, hvor alt bare er deroute og rendyrket ondskab, hvor alle lider og ofte også gør det ret eksplicit — tilsat diverse mængder teaterblod og mørk skærm med klam musik. Bare rigtig meget nej tak. TING JEG TILSYNELADENDE ER DEN ENESTE, DER KAN LIDE: — Shots En urimeligt udskældt drik. Så fin og lille og kvik — effektiv, nem og social lille fætter. Jeg har læst digte så langt tilbage, jeg kan huske. Jeg ved det ikke. Men mennesker, der mester ord og gør det i en stram og udfordrende form, som sprogligt tænker i rytme og syntaks…det elsker jeg altså. Jeg vil slet ikke vide, hvad der er i den, og om den mon selv ved, hvad rigtig lasagne er. Jeg vil bare have lov en gang imellem at snige mig ned i hjørnet af pålægs-montren og skamfuldt liste den nederst i min gule indkøbskurv, så jeg hjemme i sikkerhed kan nyde den, som den synd, den åbenlyst er. I må gerne dømme mig, den er helt sikkert lidt klam. Men NØØØJ, den er god. Uhmme Num, siger jeg bare! Jeg spiser den altid kun, når jeg er alene, for jeg er — helt ene — om at kunne lide den. Men det gør kun mit velbehag endnu større. Men jeg er sgu vild med det. Det kan bare noget. Det gør mig glad og boblende, det er cool, uden at jeg kan forklare hvorfor. Jeg er ikke opvokset med det, så uendeligt langt fra. Min mor bliver nærmest små-hysterisk, når man tænder for jazz, det er med andre ord ikke noget, jeg har fået ind hjemmefra. Men jeg er skørt pjattet med jazz. Det er ofte overraskende. Alt det som f. Hvad søren er der nu galt med lidt farmor-slik? Den er jo SÅ god! Det er sgu sådan en dejlig trofast sag, den gør præcis det, den skal. Her er der ingen anstrengende show-off og her kan man altid slå sig ned. Jo, der er ofte lidt tæt af røg og man skal helt klart have vasket alt dagen efter, men jeg elsker det sgu. Det er nede på jorden og bare altid en god måde at ende en dejlig aften på, ikke? Det er også her, jeg har lært mig selv det dér med håndbajeren. For jeg indrømmer gerne, at det kan være et skørt match med kold rosé…. Og der er stort set heller ingen andre huslige pligter, som jeg ligefrem nyder. Men af en eller anden uforklarlig årsag, så hygger jeg mig faktisk ok meget med at vaske tøj. At få det sorteret rigtigt, at få det hængt op ordentligt, at få det lagt sammen i de rigtige bunker i vaskekælderen, at finde de rigtige makkerpar i sokke-bunken, at få styr på garderoben så at sige til alle husets fire medlemmer. Det er desværre ikke altid, jeg har tid at gøre det helt dilletantisk. Men hvis jeg har — så nyder jeg det.
