Ved at erklære uvidenhed derom kan jeg let undgå alle hans argumenter om det modsatte, fordi ingen kan lære, hvad han ikke har set eller hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte. Cum enim presbyteri et Episcopi iure divino sint responsible et olim idem fuerint, dum populorum curam haberent praedicando et ministrando, non video, quo iure Episcopi relicto officio presbyteris ius tamen presbyterorum secum ascendentes sustulerunt. For hvis ikke tugtemesteren var over ham, så gjorde han ingen af dem, men det stik modsatte. Vides ergo, quam longe abierint ab Augustino, qui hunc tropum non observaverunt, et quam inepte ad Romanam pontificem et Ecclesiam Romanam ista directa sint. For troen må i og hos alle disse måder, personer, skikke og forskelligheder uden al forskel være den samme. Hvad skulle vi nu gøre med dem. Når jeg så skal forstå, hvad de enkelte tekster siger om Gud og glad relateren til augustin man b?r hade synden men elske synderen, bliver genrerne vigtige. De hedder ikke længere kristne, men karteusere, benediktinere, barfodmunke, osv. Fremdeles, hvis du da tror, så må du også føle arven og anse dig for Guds barn og ikke tvivle derpå. Som ville han sige: Abrahams naturlige afkom er I ikke; det ville solo ikke hjælpe jer mere, end det hjælper de andre; men hans forjættede afkom er I, og derpå er det også, at vægten ligger, for Abraham har intet andet velsignet afkom end det forjættede, det være nu hans kød og blod eller ikke. Hvis de imidlertid med frihed overholdt disse deres stænder og ordener, altså ikke i den mening derved at blive fromme og salige, men alene til deres legemes disciplin og næstens tjeneste, Gud til ære, og overlader til troen alene at gøre from og salig, så kunne man tåle det. Begge tilstande — at være får eller buk — er historiske konsekvenser af Jesus kærlighedsgerning mod mennesker.
Du kan høre mere her: Du kan også læse talens manuskript her. Bemærk, at der altid er forskel på det skrevne og det talte ord. I løbet af den sidste måneds tid, har vi undersøgt nogle af de ting, som kristne menesker siger til hinanden i bedste mening. Det er ting, vi siger til hinanden med en slags indforståethed, der nærmest signalerer, at man er mere from, hvis man benytter nogle af disse udtryk. Vi har set, at flere af dem, ikke er så nyttige, som vi går og tror. Faktisk er nogle af dem udtryk for, hvad vi kan kalde usund tro og det viser sig at være klicheer, som faktisk sket ikke har sin bagrund i noget vi tror, eller noget vi kan læse i bibelen. Vi har set på: Der er en mening med alt Gud, hjælper den, der hjælper sig selv. Gud lægger ikke mere på vore skuldre end vi kan bære. Vi undersøger dette, fordi vi gerne vil tage vores tro alvorligt. Som kirke vil vi gerne have at biblen har autoritet, men så vil vi knageme også tillade os selv at undersøge tingene ordenligt og være kristisk. Hvis du er nysgerrig på, hvad der er sagt eller skrevet de sidde søndag, så kan du finde lydoptagelser af talerne og manuskripter til dem via kirkens hjemmeside eller kirkens facebookside. Brug det endelig, for det ligger der faktisk for din skyld. Hvor mange af jer, har hørt det før? Jeg spørger ikke, om I har sagt det til nogen, for det er for pinligt. Jeg afslører dog gerne, at det har jeg sagt! Og igen, jeg har sagt det i bedste mening, som et ønske om at hjælpe et menneske videre i livet. Lad mig sige det med det samme. Dette står ikke i bibelen. Faktisk har det sin oprindelse fra en af de gamle kirkefædre, Augustin. Augustin var på banen i år 354-430. Han skrev til et nonnekloster, hvor de havde lidt problemer med nonnernes løfte om at leve i cølibat. Det kan man da godt forstå! I 1929 skriver Mahatma Ghandi noget lignende i sin selvbiografi. Nogen gange siger vi også, at alle synder er lige, underforstået, at jeg er en lige så stor synder som dig. Det er det, vi kalder nåde. Det vender vi tilbage til. For øjenene kører rundt i hovedet på flere af jer, og jeg gætter på, at nogle af jer sidder og tænker, årh nej, al den snak om synd. Jeg troede denne kirke var anderledes. Når en præst bringer ordet synd på bane, så er der ikke mange af os, som har lyst til at høre mere. Vi er så bange for at blive peget fingre af, fordi vi er kede af at blive opfattet, som fordømmende. Men vi kommer ikke uden om lige at se på, hvad synd er. Det oprindelige ord i det Nye Testamente er ηαρματια Det er egentlig et ord, som i sin grundbetydning betyder at afvige fra stien. Bag det ligger den tanke, at udenfor 1 Rom 3,23 2 Rom 3,24 4 a f 7 stien, kan der være svært at komme fremad, det kan ligefrem være farligt. En anden betydning kan være at afvige fra målet. At komme ud af kurs. I det ligger også betydningen at undlade at handle der, hvor vi godt ved, vi burde have gjort noget. Der hvor vi ikke stopper op og hjælper, hvor der er brug for det. Vi er dårlige til at tale om synd. En af grundene er, at vi godt ved, at hver gang vi åbner munden med dette emne, skubber vi fok fra os. Kristne der taler om synd, virker frastødende. Lad os bare blive enige om, at vi alle sammen kender til det med synd. Det er for så vildt i orden. Men så kommer det egenlige problem også til overfladen. For stemmer dette overens med den større helhed af de ting, jesus faktisk sagde? Vi kan sagtens selv slå os selv oven i hovedet med de ting, i vores liv, som ikke er smarte, der hvor vi kommer til kort — med andre ord synd, altså at komme lidt ud af kurs. Jesus forholder sig aldrig til menesker gennem det filter, som siger noget om alt det dumme, som er i menneskets liv. I teksten fra Matthæusevangeliet udfordrer Jesus os til ikke at pege fingre af andre, men netop at prøve at forholde os til os selv og vore egne liv. Jeg tror, vi alle sammen har mødt mennesker, som synes de skulle fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv. Jeg ved ikke med dig, men de får sjældent min opmærksomhed ret længe. Had synden blev der sagt. Ja, lad os da endelig tage afstand fra alle de ting, der kan ødelægge vores liv. Når man som jeg, er far til en teenager, snart to, så kan man se mange potentielle farer, som kan ødelægge liv. Had er et stærkt ord, men lad os være beviste om alt det, der kan ødelægge livet. Hvordan skal vi kunne se synderen for bjælken i vore egne øjne? Herren vor Gud, 6 a f 7 Herren er én, v30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Elsk Gud, Elsk din næste. Der er ingen fordømmelse her. Der er ikke taget stilling til hvem næsten er. Det er kun Marie Krarup, der tror, hun kan det. Det menneske, du står overfor, er den du skal elske — betingelsesløst — og uden at kende vedkommendes fortid, eller dårlige sider. Jesus udfordrer os ikke til at tage stilling til det potentielt dårlige i det menneske og så elske. Vi skal elske uden forbehold. Det er det, som bedst beskriver nåden. Den måde Gud elsker os på. En kærlighed, som møder os, der hvor vi er, uden hensyntagen til, hvordan vi lever. En kærlighed, som vi aldrig har fortjent, men som bare gives. Det er sådan set den udfordring, der er. Lad være med at pege fingere. Hvis du endelig er nødt til det, så gør det mod dig selv. Men vid, at Gud er nådig mod dig.
