Bogen er en afskrivning af 60 kronologiske blogindlæg, alle er daterede og navngivet. Sproget er meget ungt og de fleste steder også pubertært, indlæggene er en blanding af opremsninger af gøremål, beskrivelser af tanker, og endelig er der beskrivelser af oplevelser. Egentlig er opbygning let at læse, men sproget og de mange opremsninger, gjorde faktisk, at jeg ofte kæmpede med at fastholde interessen. Søren er omkring de 40 da han beslutter at opgive sit job, hæve sin pension og satse på et liv som rockmusiker. Han har skrevet sange i flere år, men først nu vil han satse på at synge dem selv. Søren indspiller sine 10 sange, det er kærlighedssange, der alle har stor betydning for ham. Ved siden af kampen for at slå igennem som musiker, savner Søren livet i tosomheden. Sydlanske kvinder, er langt at foretrække, for de har langt mere begreb om, hvordan en mand skal elskes og forkæles. Søren blogger derfor både om hans musik og om sine tanker, og i takt med at indlæggene vokser, får Søren gang i en karriere, hvor han dels er den musiske del hos forskellige foredragsholdere og dels tager hjem til folk og spiller sine kærlighedssange og taler om sine egne erfaringer. Indlæggene afsluttes da Søren finder en ny kvinde at dele livet med. Jeg havde ikke forudgående kendskab til hverken blog eller musik, så min oplevelse går derfor udelukkende på det litterære i denne bog. Som allerede nævnt, havde jeg det meget svært med sproget fåååårk, chattede mig op og lol, gør intet godt for litteraturen derudover synes jeg, der er for meget namedropping og for mange gentagelser. Jeg læste rigtig meget om kærlighed, men jeg kom aldrig til at mærke den, hverken hos Søren eller hos mig selv. Der er nogle fine og lidt dybere indlæg, men der er langt imellem, og hos mig drukende de i for meget tom snak. Der er allerede fra starten lagt i kakkelovnen til specielt kvinderne, nogle vil med garanti bliver provokeret - det blev jeg selv i begyndelsen. Men efterhånden som de mange påstande flyder, fuldkommen unuanceret og udelukkende generaliserende, lod jeg dem løbe igennem. Jeg antager at bloggens hovedformål har været at få gang i den musikalske karriere, derfor må jeg også se igennem fingre med de ufattelig mange steder, titlerne bliver nævnt. Og så må jeg faktisk sige, at reklamen virkede; jeg hørte et par af numrene, og kan så med glæde sige, at hvor bogen falder fuldkommen igennem, så kunne jeg lide musikken.
