Den islamistiske bevægelse Taliban sad på magten i Afghanistan fra 1996 til 2001, og i dag har de reetableret sig i den sydlige del af landet, især omkring Kandahar og i Helmand-provinsen. Selv om Taliban ikke længere sætter dagsordenen i Afghanistan, har de stadig stor indflydelse i landet, og de vækker opsigt i resten af verden med deres radikale islamiske styreform. Oprindeligt fromme, religiøse krigere I 1994 blev to afghanske kvinder bortført og voldtaget ved en kontrolpost. Den lokale mullah, den enøjede Mohammed Omar, samlede hastigt tredive af sine troende mænd, som reddede de to kvinder og hængte de skyldige. Disse fromme, religiøse krigere blev hurtigt efterspurgt af afghanske landsbyboere, som var plaget af lovløshed og uregerlige muhajedinsoldater, og på kort tid fik krigerne ry for at kunne bringe ro og orden i det borgerkrigsramte land. Taliban-bevægelsen var dermed opstået. Den amerikanske invasion På kun to år voksede bevægelsen betydeligt, og med folkets støtte indtog Taliban i 1996 det meste af Afghanistan og indførte den mest radikale islamiske styreform, som verden endnu havde set. Efter terrorangrebet på USA den 11. Siden 2001 har Afghanistan været invaderet af internationale specialstyrker, og konfrontationer med Taliban har til dags dato kostet 3. Taliban råder stadig over områder i det sydlige Afghanistan, men i dag befinder størstedelen af bevægelsen sig i nabolandet Pakistan, især i den nordlige del. Flad, netværksbaseret organisation Taliban er en sunni-muslimsk bevægelse og betyder på arabisk de, der studerer Bogen Koranen. I dag har Taliban ingen karismatisk leder, og bevægelsen har derfor mere karakter af et netværk af enkeltpersoner, som kun er løst eller kortvarigt tilknyttet. Den ideologiske kerne udgøres af Det Islamiske Emirats Politiske Komité, som består af 50 til 60 personer. Udover den ideologiske kerne består Taliban af en mellemgruppe af lokale milits- og stammeledere. Størstedelen består af en gruppe fodfolk, der går under betegnelsen ten-dollar-taliban, fordi de kæmper af økonomiske årsager. Et præcist antal over talibanere findes derfor ikke i dag. NATO anslog i foråret 2011, at Taliban rådede over en styrke på omkring 25. Siden da er tusindvis af Taliban-kommandanter dog blevet fanget eller dræbt. Talibans mål Da Taliban kom til magten i 1996 var det med målet at indføre et islamisk kalifat styreform i Afghanistan, blandt andet ved indførelse af. I dag er bevægelsens primære mål at drive de internationale styrker ud af Afghanistan, vælte den nuværende afghanske Karzai-regering og reetablere en islamisk stat. Modsat de fleste andre ekstremistiske islamiske grupper er Taliban ikke globalt orienteret i sin kamp. Deres eneste mål er at erobre magten i Afghanistan. Kvinder skal undertrykkes I Vesten er Taliban særlig kendt for deres voldsomme undertrykkelse af kvinder. Under taliban-regimet fik afghanske kvinder frataget deres rettigheder, og alle offentlige stednavne, der indeholdt ordet kvinde blev slettet. Blandt andet blev Kvindernes have i Kabul ændret til Forårshaven. Taliban beordrede, at kvinder skulle gemmes væk, og det blev derfor påbudt, at alle stueetagers vinduer skulle dækkes med træplader, så kvinderne ikke kunne ses fra vejen. Uden for hjemmet blev kvinder påbudt at bære burka og ligeledes altid være ledsaget af et mandligt blodsbeslægtet familiemedlem. Enhver form for arbejde blev desuden forbudt, ligesom undervisning og koranlæsning blev dem nægtet efter otteårsalderen. Mange pigebørn er af Taliban blevet tvunget ind i ægteskaber, inden de når 16-årsalderen. Ifølge Amnesty International er 80 procent af afghanske ægteskaber indgået ved tvang. Opstand mod Talibans kvindesyn kan koste dyrt, og det endte fatalt for den kun 14-årige Malala Yousufrai fra Pakistan. Pigers rettigheder til at gå i skole er en hjertesag for den unge Malala, men som reaktion angreb Taliban, den 9. Malala er i livsfare og bliver i øjeblikket behandlet på et hospital i England. Terrorangreb mod civile Udover kvindeundertrykkelse har Taliban også stået bag udryddelse af minoriteter og bag adskillige terrorangreb mod lokale regeringsfolk og civile. Bevægelsen retter primært sine angreb mod mål, der symboliserer samarbejde med vestlige samfund, heriblandt et stort militærhospital, hvor seks læger omkom og et byggefirma, hvor 37 civile blev dræbt. Ifølge en rapport fra FN var Taliban ansvarlig for 76 procent civile tilskadekomne i Afghanistan i 2009, 75 procent i 2012 og 80 procent i 2011. Taliban har desuden nære forbindelser til terrororganisationen al-Qaeda, men modsat denne holder Taliban sine terrorangreb inden for Afghanistans og Pakistans landegrænser. Hummer, hvide sokker og latter forbudt! Taliban ønsker at genindføre en radikal islamisk styreform i Afghanistan, hvor Sharia-lovgivningen igen bliver gældende. Under taliban-regimet i 1996-2001 betød det blandt andet forbud mod: parabolantenner, musik, computere og tv, sy-kataloger neglelak, statuer og fotografier. Enhver form for uddannelse, arbejde, drageflyvning som er en national-sport , dukker og hvide sokker var desuden bandlyst. Håndsafhugning og stening Sharia-lovgivningen blev administreret af en religiøs politistyrke, som bestod af mindre grupper på syv til ti mand. Tungt bevæbnede og klar til at udøve hårde straffe kørte grupperne rundt i Afghanistans gader 24 timer i døgnet. Overtrædelser af lovbuddene indebar kontant afregning og inkluderede blandt andet amputation af en eller begge hænder for tyveri og stening for utroskab. Sidstnævnte var kun gældende for kvinder. Sponsoreres af narkopenge og saudiarabiske rigmænd Taliban får sine økonomiske midler fra to sider: fra saudiarabiske rigmænd, der støtter Talibans udlægning af islam og deres mål om at fjerne de vestlige styrker fra Afghanistan, og fra den voksende narkotikaproduktion i landet. En FN-rapport fra 2011 skønner, at der alene fra den afghanske narkotikaproduktion kanaliseres mellem 500 millioner og 2 milliarder kroner om året til Taliban. Pengene bruges til at købe våben og sprængstof og til at rekruttere fattige afghanere. Kilder til artiklen: , , ,.
