Kære spørgepanel i Bibelselskabet Kan vi stå i forhold til os selv? Dette med at elske sig selv? Vi kan måske være glade for os selv i et kort øjeblik, fordi vi føler, at vi netop har gjort noget godt. I længere stræk kan vi muligvis også være tilfredse med os selv — glæde os over, at vi er den, vi er, men er det ikke noget helt andet end at elske sig selv? Der er noget, der hedder selvrespekt, selvtillid, selvværd og selvglæde. Men der er ikke noget, der hedder selvkærlighed. Kærlighed er et forhold. Derfor kan vi ikke tilgive os selv. Eller elske os selv. Det skal siges til os af en anden. Johannes Møllehave siger, at det er en fejloversættelse. Det må være det, Jesus mente. For det er det, der står i Det Gamle Testamentes hebraiske grundtekst, hvor det første gang dukker op i Bibelen, nemlig i Tredje Mosebog kapitel 19, vers 18, på hebraisk: כָּמוֹךָ kamoka. Og det er det, der står i Det Nye Testamentes græske udgave: ὡς σεαυτόν hås seauton og i Vulgatas latinske: sicut teipsum. Buddene handler dagligdags og livsnært om kærlighed til næsten. Når buddet om, at du skal elske næsten som dig selv, bør være så indlysende forståeligt, skyldes det den kendsgerning, at du ikke selv ønsker at være trængende og fremmed uden at få mad, at blive bestjålet, beløjet og bedraget, at blive undertrykt og plyndret, at være genstand for uretfærdighed, sladder, mordforsøg, hævn og nag. Næstekærlighed er altså konkret handling: Du kender nødvendigheden af den fra dig selv. Der er ingen undskyldning for ikke at vise kærlighed mod din næste. Det dobbelte kærlighedsbud handler altså ikke om dig selv. Hvad enten du lider af selvglæde eller selvhad, er det stadigvæk næsten, der er centrum, og som skal mødes af din kærlighed. Du skal ikke føle, du skal handle Næstekærligheden er ikke et psykologisk fænomen, hvor man svømmer over af følelser, hverken over for sig selv eller andre. Det betyder derimod, at fjenden skal mødes med den samme ordentlighed, som du selv ville ønske at blive mødt med, hvis du var i hans situation. Om du elsker dig selv eller det modsatte, er for så vidt ligegyldigt, så længe din selvoptagethed ikke forhindrer dig i at lægge en overfalden næste op på et ridedyr og skaffe ham hjælp. Brug din fantasi Den danske teolog K. Løgstrup taler om rolleombytningen og fantasien som vigtige aktører på den gyldne regels arena: Du skal bruge din fantasi til at forestille dig selv i den andens situation og så handle, som var det dig selv, du skulle hjælpe. Det dobbelte kærlighedsbud handler altså ikke om dig selv. Hvad enten du lider af selvglæde eller selvhad, er det stadigvæk næsten, der er centrum, og som skal mødes af din kærlighed. Og den kærlighed, næsten skal møde fra dig, er ikke din private, følelsesmæssige kærlighed, som du kan møde din elskede mor, din elskede bror, dit elskede barn eller din elskede ægtefælle med. Det er den handlende næstekærlighed, der medvirker til at opretholde menneskelivets værdighed. Vi står i forhold til os selv Ethvert menneske står i forhold til sig selv. Ikke i den forstand, at det danser af sted i en selvglad selvomfavnelse. Hvor det i næsegrus selvbeundring glemmer at se sig omkring. Og hvor det ender med at snuble over sit eget selvbillede i narcissismens forførende søspejl eller modsat går til grunde i selvhadets selvoptagede destruktion. Men ethvert menneske får skænket et forhold til sig selv i forholdet til andre mennesker. Vi er relationsvæsener, som finder vores daglige identitet i mødet med vore omgivelser, heriblandt vore næster. Denne mellemmenneskelige gensidighed er med til at skabe os som mennesker. Det bibelske kærlighedsbegreb i det dobbelte kærlighedsbud handler således om, at du møder Gud i din næste. Er næsten tilmed i nød, når du møder ham, er Gud på færde med et specifikt krav om næstekærlighedens handling, hvor du ser bort fra dig selv. Og jeg vil mene, at den mildt sagt er i overkanten. For jeg kan ikke elske min næste, som Gud elsker mig. Jeg er ikke Gud. Men jeg kan tage min næste alvorligt som Guds krav til mig om at udleve et ægte, ansvarligt og værdigt møde med næsten. Mere guddommeligt autoritært kan kravet ikke stilles. Med venlig hilsen Bjarne Lenau Henriksen Bjarne Lenau Henriksen er cand. Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning. I Det Gamle Testamente: Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Men der er et andet, der står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.
