Der, hvor jeg kom fra, kunne de fleste små drenge nævne og genkende to dusin bilmærker bagfra, i mørke, i regnvejr, før de kunne alfabetet. Sådan virkede det i hvert fald. Glæden ved biler er absolut i højsædet i denne billedbog af ordkunstner Marianne Iben Hansen og illustrator Hanne Bartholin. Alt foregår på vers, og der rimes lystigt på både Ferrari, Saab, Mustang og Jeep. Når man først er kommet ind i rytmen, og har fundet melodien, så ligger ordene godt i munden. Teksten er ganske musikalsk, og hurtigt begynder man nærmest at synge. Der er tilbagevendende omkvæd, der både fungerer som et lystigt genkendeligt element, men de fungerer også fint som et lille åndehul for oplæseren. Og åndehuller er kærkommne, for Marianne Iben Hansen har så mange ord, at man nærmest mister pusten — altså på en rar måde. Faktisk har Marianne Iben Hansen så mange ord, at de slet ikke kan være inde i bogen. De fortsætter helt om på bogens bagside, i en spiral. Da papir og omslag slutter, og så fortætter de måske videre ud i det blå…. Axel, der er så forfærdeligt glad for biler, er en and. Hanne Bartholin har tegnet ham og de andre figurer i bogen, på en venlig, rar og levende måde. Og sikke flot det ser ud med de store ører, når en elefant kører i åben sportsvogn. Men måske ser de viste modeller præcis ud som de er tegnet. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, og mit testpublikum interesserer sig generelt mere for hestekræfter på fire ben, end hestekræfter under en kølerhjelm. Men de nød bogen alligevel! God litteratur er for mig lige dele horisontudvidelse og virkelighedsflugt. Jeg har ingen fetich for nogen specielle genrer, men er forholdsvis altlæsende. Jeg holder af lækkert sprog og bøger, som indeholder sætninger, pudsigheder eller tankevækkende detaljer, der kræver straks at blive delt. Falder jeg over sligt, jagter jeg straks nogen ned, jeg kan læse det højt for. Det er til dig!
