For nylig skrev en yngre kvinde til en sundhedsplejerske-brevkasse for at få hjælp til at undgå, at hendes otte måneder gamle dreng skulle blive slået over fingrene af sin farfar. Kvindens problem var, at svigerforældrene er de eneste barnepiger, hun har. Men svigerfaderen er tilhænger af at slå børn, når de piller ved ting, de ikke må røre. Og han har pralet af, at han selv slog sin søn som led i opdragelsen. Spørgsmålet blev stillet til internet-brevkassen »netsundhedsplejerske. Spørgsmålet er samtidig meget betegnende for den holdningsændring, der er sket blandt danskerne i løbet af de seneste 30 år. Mange i den ældre generation er i større eller mindre grad vokset op med fysisk afstraffelse og er i tvivl om, hvorvidt det kan undværes. De yngre generationer vil gerne stramme op på opdragelsen af deres børn, men er afvisende over for at gøre det ved at slå. Men jeg er ikke i tvivl om, at synspunktet findes endnu. Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at man sagtens kan opdrage sine børn uden hverken tæv eller et helt arsenal af andre sanktioner, siger Klaus Wilmann. Hvis derimod forældrene er utydelige og nogle gange siger ja, nogle gange nej til det samme, lærer børnene at prøve grænserne af hele tiden, tilføjer Børnerådets formand. Selv om 70 procent af befolkningen nu slutter op om det synspunkt, at forældre aldrig bør slå deres børn, er det kun syv år siden, at danske forældre ved lov fik frataget deres revselsesret. Det skete efter et lovforslag, som Socialistisk Folkeparti fremsatte i Folketinget, og som den daværende socialdemokratisk-radikale regering bar igennem. De borgerlige partier var til gengæld imod. Ikke ud fra et ønske om, at forældre skal slå børn, men ud fra den opfattelse, at børn er forældrenes ansvar. Desuden ville lovændringen ikke få den store betydning, mente man. Også i andre lande debatteres det, om staten skal blande sig i forældres afstraffelse af deres børn. For eksempel er det i øjeblikket til debat i Storbritannien om man skal indføre et forbud, og Norge og Sverige havde et forbud før Danmark. Synspunktet om lovens manglende betydning understøttes dog af, at siden myndighedsloven i 1997 slog fast, at barnet ikke må »udsættes for legemlig afstraffelse eller anden form for krænkende handling«, har der ikke været én eneste sag og dermed heller ingen forældre, som er blevet straffet efter denne lov. Men selv om loven således ikke bruges konkret, mener Klaus Wilmann alligevel, at den har haft en stor symbolsk betydning. Med den måde, det kom ind i lovgivningen på, blev det netop signaleret, at det handler om at flytte holdninger, ikke om at straffe folk, forklarer Klaus Wilmann, som også afviser, at loven skulle fratage forældrene ansvaret for deres egne børn. Men jeg mener, at loven, som Børnerådet fulgte op med en massiv kampagne om »Nej til bank«, har været med til at skaffe forståelse for, at barnet har ret til beskyttelse mod fysiske overgreb, uden at det indebærer, at de voksne ikke må bestemme, siger Klaus Wilmann. I en serie artikler beskriver Kristeligt Dagblad, hvad der betyder mest for forældre og andre voksne i opdragelsen af den kommende generation. Læs også temaet om værdier i opdragelsen på internet:.
