Indledning Daniel Dencik skriver både bøger og laver film. Filmkarrieren begyndte han som klipper, og nu filmer og instruerer han sine film med stor succes. Han har netop modtaget en Robert for årets bedste, korte dokumentar. I litteraturens verden begyndte han som lyriker og fik ros for sin stil. Den roses af kritikere for høj litterær kvalitet, og Daniel Dencik håber selv at skabe debat med sin krasse kritik af velfærdssverige. Ambitionen med bogen er intet mindre end at ændre verden, siger han. Uddannelse: Uddannet filmklipper på Den Danske Filmskole. Debut: Lyn på en motorvej. Litteraturpriser: Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, 2012. Seneste udgivelse: Nordisk vildt. Han rejser til nye steder hele tiden, og verden er et stort eventyr. Da han var tre år, flyttede han med sin familie til Danmark. Han er vokset op i Valby, har gået på den jødiske privatskole Carolineskolen og senere på Vestre Borgerdyd Gymnasium. Han er stadig svensk statsborger, selvom han det meste af sit liv har boet i Danmark. Hans forhold til Sverige er dog efterhånden så anstrengt, at han overvejer at lave sit statsborgerskab om. Det skyldes især, at han har været udsat for falske anklager om vold og overgreb mod sine tvillinger i Sverige, hvor hans ekskone bor med børnene, og af den grund har fået frataget retten til at se dem. Jeg var fraskilt, børnenes mor flyttede til Sverige, og det var mig, der pendlede. Fra den ene dag til den anden blev jeg anklaget for ting, som voksede og voksede, og jeg fik ikke lov til at møde mine børn. Myndighederne ville også kun møde mig, hvis jeg erkendte mig skyldig i ting, jeg ikke har gjort … Jeg har ikke set mine to børn i to år. Den udkom, mens Dencik gik på filmskolen for at uddanne sig til filmklipper. Selv om han allerede som barn vidste, at han ville være forfatter, besluttede han at uddanne sig som en garanti for en levevej, fordi livet som digter for de fleste er økonomisk usikkert. De fiktive karakterers selskab elskede han som barn. Jeg læste hele tiden og syntes, at alle personerne i romanerne var sindssyge, det var et enormt frirum at tage med ind i den legeverden. Da jeg var seksten år, gav min mor mig Salinger og Saroyan, det passede perfekt! Unge desperate mænd, sådan én synes jeg også, jeg var. Så var jeg 'sammen med dem'. Som helt ung boede han en tid i Stockholm, hvor han læste filosofi på universitetet, men det blev film og litteratur, der blev hans levevej. Han har desuden udgivet yderligere to digtsamlinger og en novellesamling. Daniel Dencik bor i København, har en kæreste og tvillinger fra sit tidligere ægteskab. Digtsamlingen består af 73 digte, der tager læseren med rundt i et personligt univers, hvor den danske sommer er lys af ecstasy og øl, hvor far og mor er en blanding af jødisk og svensk blod, og hvor pigerne, romancerne og vennerne er mange. Digtene er også beskrivelser af steder og rejseoplevelser. Han fortæller om ensomhed og fest. Han fortæller om barndom og ungdom. Han fortæller om livet på godt og ondt. Og så er digtene også udtryk for en ung mands drøm om at blive til noget, om at ligne sine litterære forbilleder og om at lykkes. Digtenes sprog er ligefremt og let tilgængeligt, og digtene er narrative med højt fortælletempo. De poetiske billeder er sparsomme, men findes. Der er også digte, hvor legen med sproget er det centrale. Det hurtige, det fortællende og det legende giver en digtsamling med god energi og fin humor.
