❤Elsker den gamle variete
❤ Click here: http://gherinlelo.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MjE6Imh0dHA6Ly9iaXRiaW4uaXQyX2R0LyI7czozOiJrZXkiO3M6MjQ6IkVsc2tlciBkZW4gZ2FtbGUgdmFyaWV0ZSI7fQ==
Vi er vingården som Ånden blomstrer i. Min fattige moder meg skremte og hygget, jeg var hennes rikdom jeg var hennes skatt, hun sørget med meg hver gang sorgene trykket jeg var hennes glede ved dag og ved natt. Det sker jo så tit i variete, variete, variete, så det er en ting, man må tie te', men se nu: Der sættes en stige te'.
Nu ser man først, hvad den kan rumme, salen, og hvad jeg ejer for et publikum. Spændt sidder den hele variete, variete, variete. Det er min afskedsfest i Trommesalen. Den største av de bevarte stavkirkene er Heddal stavkirke bildet.
Hvor end jeg nu færdes, jeg tænker tilbage på hjemmet, hvor dagene lykkelig randt; ej noget kan caballeros ved barndommens dage, kun minderne lever om tiden,der svandt. Men der er dog vemod i al dens humør; den skifter igen direktør. Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne, men det kan I andre vel ikke forstå. Jeg elsker den plet med det evige grønne, de ældgamle tout, de vinduer små. Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne Olfert Jespersen Olfert Jespersen Jeg elsker den gamle, elsker den gamle variete vaklende rønne, de herligste minder for mig trylles frem ved tanken om dage så lyse og skønne, som kun de kan være i barndommens hjem. Jeg har den forladt for en højere kunst, men aldrig jeg glemmer custodes dunst. Jeg har den forladt for en højere kunst, men aldrig jeg glemmer dens dunst. Det bliver rig mulighed for genhør med sange fra en svunden tid, når den Gamle Varieté byder velkommen til en eftermiddag i selskab med viser, syng-med-sange og muntre indslag på Horsens Ny Teater søndag den 2. Jeg elsker dets stråtak, med moset det grønne dets klinede vegge, dets vinduer små, jeg elsker den gamle, den vaklende rønne, men det kan I andre slett ikke forstå.
Musikfilerne leveres med det samme som download link - Jeg elsker den plet med det evige grønne, de ældgamle mure, de vinduer små. De får et glas øl og en pige til og tænker: Hvad ska' det nu bli'e til?
« Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne» er en gammel dansk folkelig vise. Rundt 1920 ble den bearbeidet av Olfert Jespersen og denne versjonen ble populær etter at revyprimadonna Liva Weel tok den opp på sitt repertoar. Visa er også blitt spredt gjennom. Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne det kjærlige hjem som min barndom meg bød, der lærte jeg fra jeg begynte å skjønne at nøysomhet krydrer den fattiges brød. Der vokste jeg opp, og den fattige rønne, var meg et palass, der var glede og ro, jeg plukket ved sommer det frodige grønne, og plantet det i vårt hjemlige bo. Min fattige moder meg skremte og hygget, jeg var hennes rikdom jeg var hennes skatt, hun sørget med meg hver gang sorgene trykket jeg var hennes glede ved dag og ved natt. Hun kjempede for meg så trofast og stille, vi varmet hinannen når vinden var streng. Hun talte til meg bare ordene milde, tok med meg ved sommer på mark og i eng. Og alt hva seg rørte i verden der ute, vårt hjem var det samme, den fattige vrå, vi tittede ut av den solbrente rute og følte oss rike, skjønt vi var så små. Om dagen hun slet, for om aftenen at bringe meg frukten av slitet, så satt vi og sang, og sangen svang seg på englenes vinge jeg husker de sanger så mangen gang. Og siden når sorgene ville meg nage, fløy tanken om trøst til mitt fattige hjem, thi hver gang jeg tenkte min barndom tilbake så minnes jeg hjemmet, det går ei av glem. Jeg elsker dets stråtak, med moset det grønne dets klinede vegge, dets vinduer små, jeg elsker den gamle, den vaklende rønne, men det kan I andre slett ikke forstå.
