Kilder til asatroen Den nordiske mytologi er samlingen af legender eller myter, der relaterer sig til den religion, som var udbredt blandt de nordiske folk før kristendommens indførelse omkring år 1000. Disse myter handler om universets jordens skabelse, om den guddommelige kamp mellem det gode og det onde, en kamp, som fører til jordens undergang, ragnarok og dens genfødsel. Kilderne til vores kendskab til den nordiske religion er bl. Problemet med disse kilder er, at de er senere end den tid, de fortæller om, hvorfor de ofte forholder sig negativt. Det kan fx bestå i, at de kristne skribenter nedgør asatroen, eller at forfatteren romantiserer stoffet. Adam af Bremen skriver sit værk på bestilling af biskoppen af Hamburg-Bremen, og Saxo dokumenterer den danske kongemagts rødder tilbage til sagnkongernes tid og legitimerer dermed den daværende kongemagt. Norden er vistnok det seneste sted, hvor kristendommen vinder indpas. Det sker omkring år 1000 indføres kristendommen i Norden, og den gamle tro går langsomt i glemmebogen. Det har næppe været noget større problem for de polyteistiske danskere at adoptere endnu en gud. For sikkerheds skyld bar mange da også både hammer og kors på sig i mange år efter, at kristendommen var indført med tvang. I Ribe er der fundet en støbeform, som indeholdt både en form til Thors Hammer og en form til Jesu Kors, så den pågældende smed har været i stand til at imødekomme ethvert ønske. De gamle guder kan dog stadig spores i vores stednavn Thorsager, Baldersbrønde og ugedage tirsdag, Tyrs dag: onsdag, Odins dag: torsdag: Thors dag Der findes så at sige ingen kilder her hjemme, bortset fra stednavne og runeindskrifter. Den er overleveret via 7 hoved-håndskrifter, skrevet fra omkring 1300 til omkring 1600. I forbifarten kan jeg nævne, at asatroen i 2003 blev godkendt som et trossamfund. Du kan besøge deres hjemmeside. Offerriter Det var selvfølgelig nødvendigt for vores forfædre, nordboerne, som levede i en barsk natur, at stå sig godt med guderne. Dette indebar, at man til stadighed skulle frembringe ofre for dem. Nordboerne havde ingen præstestand. I de flæeste tilfælde bragte man blodofre, oftest dyr, undertiden mennesker: fx den første fange eller en træl. Ofringen blotet foregik på et helligt sted: en hellig lund eller et gudehus. Ofret blev undertiden hængt op i et træ, hv
