Ungdommen er ikke vokset fra homofobi. Det er stadig stigmatiseret at være homoseksuel, fortæller Martin Jacobsen, Jacob Holm-Christensen og Anna Funder, der alle er 18 år og går i 1. HF på HF-Efterslægten i Københavns Nordvestkvarter. De vil ikke betegne sig selv som homofobiske, men de har alle haft oplevelser med andre, som har opført sig fjendsk over for homoseksuelle. »Da jeg gik på efterskole, var der nogle biseksuelle og lesbiske piger, som også gik dér. En af de piger, som boede på værelse med en biseksuel pige, bad om at få skiftet værelse, fordi hun var skræmt af det,« siger Jacob Holm-Christensen. Han har ellers mest mødt homofobi blandt andre drenge. »Der findes stadig unge mennesker, som virkelig, virkelig, virkelig ikke kan lide bøsser. Jeg var for nylig til en privatfest, hvor der var nogle, der ikke kunne lide bøsser. Havde du ikke bare lyst til at slå ham bøssen?! I trænger hårdt til det! Majoriteten vil slet, slet ikke tage skylden på sig, for vi har en national opfattelse af, at vi er ordentlige, og at vi ikke diskriminerer. I hvert fald ikke hele tiden. I heteroer har et gevaldigt problem her: I segregerer de parter som tænder sexuelt på hinanden i sådanne sammenhænge fordi I ikke selv kan adskille omklædningsaktiviteter med sexulitet. Påstår jer sexuelt fri??! Fri min bare røv! Forestil jer hvordan det er at leve i konstant kronisk angst for at blive smadret og slået til plukfisk hvis man tillader sig at tænde på og savle over en i det offentlige rum, som desværre ikke er med på det 'forkerte hold'. Forestil jer hvordan man henvises til at leve i selvundertrykkende angst fordi risikoen for at blive smadret med et jernrør hele tiden er konstant nærværende og en REALITET - blot fordi man tænder på folk af ens eget køn. Forestil jer hvordan det er at konstant skulle have en angstfyldt gættekonkurrence indeni sig kørende hvergang man tillader sig at mærke sit behov for kontakt, nærvær, elskov, sex, kærlighed: ER han mon, eller ER han mon IKKE? ER, ER IKKE - ER ER IKKE - ER, ER IKKE - er ikke, øv, joeh, måske alligevel er, men nej, er ikke, tror jeg, - forestil jer hvordan denne angst og usikkerhed stigmatiserer og begrænser og fordømmer en på det mest grundlæggende område i livet, det som er mest naturligt for jer heteroer - at I ejer retten til at vælge og vrage, sortere, bedømme, tag for jer af retterne - DEN RET er illusorisk i dag for homoer. Læg dertil at vover man at udstille sin sexualitet offentligt i parker osv vores gemmesteder - så ris
