ET UDVALG AF TEKSTER MED BECIFRINGER: INFORMATION De becifringer, vi har anført under titlerne, er blot de mest elementære, der vil gøre det nemt at komme i gang med at spille numrene. Der er naturligvis et væld af detaljer omkring grundakkorderne, som du selv må lytte dig frem ti. På nogle sange har vi valgt en toneart, der ikke er originalen, men som er lettere at gå til på guitar. Hvis du som et ekstra medlem af De Nye Rejsende spiller til numrene, mens du samtidig lytter til dobbeltalbummet, Hjemveje Live, vil det lyde mystisk. På cd2 spiller Michael Falch på en Martin-guitar, der er stemt en hel tone ned dvs. Du må derfor enten stemme dit instrument ned eller transponere akkorderne, så de matcher indspilningerne. Denne side vil løbende blive opdateret med tilføjelse af yderligere tekster. Baby, baby blue eyes Vil du virkelig sige nej? Skal du ende som nattens dronning der aldrig kom min vej? Jeg kunne have givet dig et lift hvis ikke jeg havde drukket gift Åh, baby, baby blue eyes Baby blue eyes Er du mon den, som jeg tænker og ved du, hvem jeg ku´ have været? Jeg kan mærke, at den kæp i mit øre kan jeg sagtens bære Du kigger på mig og siger: Nu er det er sengetid for pæne piger Og at drenge bygger slotte i sandkassers kongeriger Baby, baby… Nu lukker troldkvinden bare sine øjne som svar Og jeg må vakle væk i ensom majestæt som en kongelig hofnar Baby, baby blue eyes Vil du virkelig sige nej? Skal du ende som nattens dronning der aldrig kom min vej? Jeg gør det, nu giver jeg mig hen Jeg binder mig aldrig igen Se ikke sådan på mig, jeg beder dig, kig nu væk, før jeg brænder fast i dit blik Kys mig ikke, kys mig nu, jo, kys mig overalt Lad mig holde om dig, hold mig, hold fast Jeg har lovet… Bliv du bare liggende til solen går ned og bliv her i al evighed Smid dine nøgler væk, tag aldrig mere tilbage Glem alt, glem alt hvad jeg sagde Jeg har lovet mig selv højt og helligt Jeg binder mig aldrig igen Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel? Jeg gør det — jeg elsker igen Jeg har lovet mig selv højt og helligt Jeg binder mig aldrig igen Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel? Falch Alle de kilometer, hele den lange vej Alle de smil og tårer sammen og hver for sig Landskaber af kasser, byer af flytterod Du, der drømmer om at få, en hjemstavn i dit blod Du blev én, der altid leder efter alt det, du forlod Så tæt på at føle dig hjemme og så igen rykket op med rode Er der et blivende sted, hvor du kan slå dig ned? Hver gang du drager af sted, drømmer dit hjerte om fred Rejs dit blivende sted Stik en finger i jorden, du bliver ædt af tidens tand Hold et håb i hånden: Nå at blive en landfast mand Lyt nu, hør, det kalder bag endnu et farvel Det, du så let som ingenting, ku´ ha´ sagt dig selv Ude hvor vejene ender, er der et hus, der står tomt Man tror, at i dag bliver som i går, indtil man laver det om Er der et blivende sted, hvor du kan slå dig ned? Hver gang du drager af sted, falder dit hjerte med Rejs dit blivende sted BLUES PÅ MOTORVEJEN Capo 2 Vers C - C - Em - Em Omk D - C - C D Hm Em Nu glider dagens første musvåge ud i tåget morgengry — den pønser på mord Selv er vi menneskekærligt på farten i morgentrafik på vej mod fremtiden - det er i hvert fald det, vi tror Men der er snyd med i det meste, vi foretager os; det er så sjældent, at løgnen holder fri — sig mig lige: Gives der nogen form for garanti for, at det virkelig går fremad med tiden? Er det bare spil for galleriet? Det er Radioavisen, godmorgen Der er kuk i min øresnegl Og blues ude på motorvejen Der er en stor, stabil sol på vej op over kanten og der er en måne på vej ned — dens lys er bare lånt Og, Armstrong, sig det nu ærligt — Var du så på månen dengang eller dopet hele vejen til mål? E -Dm-G Hvor er det mærkeligt at være her, de første fugle uden dig Toget går til tiden; avisen er harmløst på sin vej Et vokseværk har gæstet alle af, en salme fyldt det tomme rum Sangen skriver stadig savn, erindringsgrøn Dit svaletræk er gået stum Og på mit ur der er viseren gået i stå måske selvbedrag, medlidenhedens blå Der er noget, der ikke lysner mere Én der stod dit hjerte nær, én der lod dig høre til i verden Der er noget, der ikke er her mere Alene ud i rustrødt vejr Så dig vakle, så dig visne bort mens du blændede dig tilbage Men glem mig, glem mig, jeg har mærket mig med Detdér og detdér du aldrig sagde Kan dagene hvor du var elsket og forstået gå rundt i ring på den omvej du har gået? Tusmørket ligger i din stue Heltinden vender hjem og en uendelighed bliver tændt En mild melankoli er vist en blivende værdi Tændt i dit fjerne barndomsland som sorte stjerner under vand Kom med ud nu der er supernovalys nu Hvor verdens larm igen bliver fjern. Ud til den nærmeste stjerne Det er den blå time nu Fik du nået det du sku´? Hvor mange helligdage kan vi nå at reparere på Før vi bliver væk i det absurde blå? Der var engang er vokset stor - Det kommer nok er store ord Den evighed, du levede i var kun et menneskeliv Ser du hende, Den Tavse Kvinde, Som altid vandrer landevejen tynd på sin never ending tour? Det er den blå time… Nu skriger mågen ude i tågen Og duehøgen hvæsser sine kløer. Som om den lugter blåt blod Det er den blå time nu Fik du nået det du ku´? Hvor mange helligdage kan vi nå at reparere på Før vi bliver væk i det absurde blå? Hvorfor er det at? Vi erkender, at det er så lidt, vi ved Så vi siger hvorfor dit og hvorfor dat? Hvorfra kom den skræmthed, den flygten Stod det i genernes bog? Løb det usynligt i kroppen I blodets eget hemmelige sprog? For jeg vil se dig le igen Der er ikke noget at være bange for Hvis dine vilde drømme nu bliver væk, hvad så? Vi får smagt på livet, smerten må vi ta´ Og skønheden kommer, den ko
