Jeg er stadig ensom det bedste for jer alle. Jeg er stadig hendes far I tiden efter Los død i 2013 kunne Anders ikke holde ud at se på billeder af hende. Når samtalen drejer sig om hans løbeture, bliver han ivrig og begejstret. Dette kan meget vel bunde i, at der er færre potentielle kammerater på landet end i byen. Jeg er også begyndt at ses med nogen af dem udenfor Ventilen. Så ja, det er da fint og godt og alt muligt, at North Planet er vild med København. Min appetit var altid god, og desuden havde jeg en sød tand, så jeg var godt i stand allerede ved skolestarten. I Ventilen tager alle godt imod hinanden, og fællesskabet det er godt. Jeg udvikler mig hele tiden; både i de relationer hvor jeg føler mig tryg, såvel som i de relationer, som jeg ikke føler mig som en del af, på custodes af, at jeg egentlig gerne vil. Der er alligevel ikke nogen, der ville lægger mærke til en.
Jeg har et stort netværk, med en masse fantastiske mennesker — men alligevel føler jeg at jeg er ensom af og til? Jeg kan få følelsen af at jeg kun har mig selv, at de andre har glemt mig og jeg ikke betyder noget for nogen. Min fornuft ved godt dette ikke er sandt — men når følelsen af ensomhed sniger sig ind i hovedet, er der ikke noget der hedder fornuft længere. Jeg stod af båden i går efter 12 dage ombord, og ligger nu i sengen med tømmermænd, en pose chips og min computer. Tømmermænd gør sjældent noget godt for mig, tvivler jeg på det gør fornogen — men jeg får tankemylder og føler mig ensom når jeg har tømmermænd, og når man har været omringet af mennesker dagen lang de sidste 12 dage, er det lige pludselig meget stille at komme hjem og være alene. I kender det måske fra studieture, efterskole ophold, osv. Man har haft en fantastisk uge, men det er som om det hele bliver glemt når følelsen af ensomhed tager over. Men hvad er ensomhed for en type? Er jeg ensom — eller er jeg bare bange for at i tror jeg er det? Jeg er stor forbruger misbruger, af de sociale medier, jeg poster opslag, laver storys og følger med i andres perfekte liv. Jeg er ligesom alle andre på de sociale medier, jeg poster billeder fra den bedste vinkel, laver storys der får det til at ligne jeg altid hygger mig og at mit liv er interessant. Man skulle tro det var til salg — altså mit liv, og min instagram var min salgsannonce. Men hvad er det jeg prøver at bevise? At jeg ikke er alene? At jeg ikke er ensom? Vi lader som om vi er okay, som om at vores liv er perfekt. Vi har altid travlt, vi laver planer flere uger frem og har travlt med at vise på de sociale medier hvor godt vi har det. Vi er hele tiden på flugt — på flugt fra ensomheden, tomheden og alene tiden. Men hvad så, når den lørdag kommer hvor alle ens venner har planer og du ligger der hjemme alene? Er du så stadig ok? Er dit liv stadig perfekt? Sommetider er det — andre gange er det ikke For på den ene side elsker jeg at være alene, og jeg har et stort behov for det — fordi jeg netop er så social som jeg er. Det tapper mig for energi at være på hele tiden, og det betyder jeg skal have ladet batterierne op engang i mellem. Selvom det oftest er min egen beslutning at tage en hjemmedag, så er der stadig noget inden i mig der får en følelse af ensomhed — ligeså snart jeg er alene. For hvad ville alle andre ikke tænke hvis de så mig lige nu? For der er ikke andre i den her verden, der ligesom mig ligger hjemme, alene, en hel dag, med en pose chips, Netflix og en Iphone i hånden, og den eneste luft man får er når man er tvunget ned i gården for at få sit daglige nikotin fix. De dage poster jeg aldrig, selv om jeg elsker dem — og de er vigtige for at få min hverdag til at hænge sammen, og dér føler jeg mig ensom og alene. For selvom jeg nyder dagen — er det bare stadig bagsiden af alt det sjove og interessante jeg har lavet i løbet af ugen, og ikke noget jeg kan dele med andre. Det er som om det er et tabu for mig ikke at have nogle planer en lørdag aften — selvom man har været på hele ugen, og lavet alverdens spændende ting. Men det burde det ikke være — for jeg har brug for det og jeg burde nyde jeg endelig har lidt tid til at være mig selv, fundere over livet og lave lige præcis ingen ting. De sociale medier er både gode og dårlige — det ved vi alle sammen. Men vi tænker ikke altid over, at personerne bag de firkantede billeder på instagram også bare er almindelige mennesker som tager deres strømper på lige som alle os andre. De græder også, føler sig også ensomme af og til, og knokler med deres ting. Måske er jeg ensom engang i mellem — men jeg er ikke alene. Dét er det vigtigste, og det skal jeg huske at fortælle mig selv.
