Vil I ikke høre om mit liv bag bloggen, så blot scroll videre, for dette er et indlæg, der rammer dybt i mig. Jeg håber, at I vil tage godt imod det. Somme tider skal det bare skrives ned, for bedre at kunne forholde sig til det hele. Kender I det, når I virkelig prøver at gøre alt for at holde humøret oppe? Ikke at påvirke andre med jeres humør, men det simpelthen bare ikke virker? Når tingene ikke rigtig virker så nemme længere. For 1,5 år siden kom vores fantastiske søn, Liam, til verden. Liam blev født som en kæmpe basse på 4000 gram og små dejlige 56 cm. Men hvad vi ikke vidste var, at det var starten på et ultra hårdt liv. I 1,5 år har Liam nemlig kæmpet med alt fra ørene dræn , til svær astma, endnu sværere eksem.. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Men jeg prøver, det hjælper at sætte ord på det. Hele hans sygdoms-historie starter helt tilbage da Liam er 1 mdr gammel. Jeg ved ikke, hvad der er galt med ham — men noget er! Han bliver blå i hovedet, hoster som en sindssyg og kan nærmest slet ikke få luft. Vi suser ind til sygehuset og Liam kommer i isolation. De mistænkte på daværende tidspunkt kold lungebetændelse eller kighoste. Liam kommer 14 dage i behandling og det viser sig, at det IKKE var det — men derimod starten på en lang rejse med astmatisk bronkitis. En lang rejse med hvad der føles som 100 forskellige astma sprays, medicin, indlæggelser osv. Liam er nu 2,5 mdr. Jo, men det kan vi sagtens udelukke, tænkte jeg! Intet problem, mor går i køkkenet. Heldigvis havde jeg jo nogle måneder til at omstille mig inden han skulle have rigtig mad. Men månederne gik og flere allergier kom til. Allergi overfor soya, sesam, hund, kat, tomat, æg, ALLE nødder.. Ja, nu er vi der, hvor det bliver indviklet. Jeg prøver ikke at beklage mig — prøver at holde hovedet oppe, men ind imellem glipper det og Liam får noget han ikke kan tåle, og så rammer vi sygehuset igen. Ofte kan antihestamin tage det herhjemme, men lige så ofte er det slet ikke n0k — og så sidder vi på sygehusenes gange igen. Alt går i hans hud. Og især i disse varme dage — og endnu værre når det så bliver koldt igen. Temperatursvingninger er det værste for mit eksembarn. Vi har prøvet samtlige af apotektes fine cremer, været i røde bade, været på specialklinik, og jeg skal give dig. Men det virker bare aldrig til at være nok. Kradsede knæ, ødelagte ben — en upser i maden der forværrer hele tilstanden og vi kan endnu engang bygge op i huden igen. Det er en ond cirkel. Vores 2 små ser ikke, at mor er frusteret, men for hulan hvor er det svært. Kender I det, når det nærmest bliver en frygt at give ens barn mad? Kan han mon tåle det? Hvem tager med ham på sygehuset? Ved vi hvad der er i? Hvem er hos storesøster? Hvem kan blive hjemme fra arbejde? Det er dagligdag… desværre. Det er også en af grundene til, at jeg studerer hjemme — jeg kan ikke få en skolegang til at hænge sammen, når vi hvert øjeblik er nødsaget til at hive dage ud af kalenderen. Så jeg studerer hjemme — og det har jeg det heldigvis okay med, så kan jeg samme tid også arbejde. Jeg er normal en mor af fuldstændig kontrol og power. Men indimellem sætter jeg mig ned, tager en tudetur og tænker over, at vi kunne have det værre, men hvor slemt det også somme tider kan føles. Men det er hammer hårdt. Lægen overbeviser mig om at blodprøverne ser helt rigtige ud, Liam får det han skal — og er bestemt ikke underernæret. Han trives, vægten, højden, tallene er fine. Men alligevel sidder jeg og tænker, at det kan være så besværligt. Og det siger ikke så lidt når det kommer fra hende, der kan sammensætte næsten alt i en madplan. Men det ér svært. Det værste er at vi aldrig kender dagen i morgen eller reaktionen. Nogle gange rammer det kun huden, andre gange sker det, at Liam bliver ukontaktbar og næsten holder med at trække vejret. Og her har vi det hele — gad vide hvorfor det hele ramte min søn. Hvis I sidder derude og tænker: AHA! Mit barn eller dig selv kan ikke tåle det meste af det samme og sidder med fantastiske gode råd. Hvad man ikke vil gøre for sine børn. Jeg beder hver dag til de højere magter om at Liam bliver helt rask — men desværre ved jeg også, at det bare ikke er tilfældet lige nu. Vi kan smertedække, kløestille og behandle, men missionen lige nu er ikke, at gøre ham rask — for det er desværre tiden, der kan det. Undskyld for mit brok — men i det mindste er mit problem nogenlunde mad-relateret. Og dette er en del af mit liv, en kæmpe del — næsten hele min hverdag, så derfor er det også vigtigt, at jeg kommer af med mine tanker. Liam er verdens gladeste lille mand, og det er ganske sjældent at han lader sig påvirke humør-mæssigt. Han er en stjerne uden lige — og uanset hvor meget han fejler, så vil han i vores hjerter altid være helt perfekt, og vi elsker ham — det må ingen være i tvivl om. Det her, det er mit frirum. Så tak fordi I læste med og kunne holde til en gang ynk. Og tak fordi I altid er så forstående overfor, hvorfor der nogle gange går lidt længere tid imellem indlæggene — jeg knokler så godt jeg kan, og det lykkedes også det meste af tiden. Den bringer mirakler med sig! Jeg er reagerer på birk, græs, bynke, alt der krydsreagerer, hund, kat, hest, støv. Jeg skal passe på med mælke produkter, ris og majs. Det kan føles umuligt, men er det ikke. Jeg spiser sjældent frugt. Når det er i sæson krydser det ofte med den pollen der er i luften, hvorfor jeg reagerer. Jeg skræller aldrig kartofler da der sidder et dyrelig indenunder der får mine hænder til at klø og jeg er ikke vokset op med at spise jordbær, men istedet hindbær, da jeg derved undgår de små hvide nødder der er på jordbærret. Tjek astma-allergi forbundet — de har lister over krydsreaktioner. Lav al mad fra bunden og hold din søns mad til at være hel ren. Jeg bruger en creme fra Faaborg Pharma, archiv creme. Den er god, fed og uden allergener. God vind med din søn — og husk at hvis der er noget han ikke ser ud som om er rart i munden er det som regel fordi man ikke kan tåle det. Det er i dag væk!! Har selv et par drenge som har kæmpet med forskellige ting deres første år og det suger bare livet ud af én…. Men kan fortælle at jeg selv har været multiallergiker med astma som barn og været ind og ud og hospitalet. Jeg kan heldigvis ikke huske ret meget af det og er vokset fra det meste inden jeg blev 6 år. Så jeg håber virkelig at jeres lille søn også kan vokse fra det meste. Jeg lider selv af allergier som gir udslet på huden, jeg får altid soleksem næsten bare i skyggen og myggestik bliver til elefantstik. Og altid smøre jeg med aloe vera gele 99% tror jeg procenten er. Den helbreder ikke men den tager kløen og den formindsker også mine udslet pga allergien. Og den kølner huden ved solskoldning. Så det er min go to altid. Det lyder super hårdt og jeg kan desværre genkende lidt af problematikken herhjemme fra. Begge mine børn har fx haft børneeksem fra fødslen. Den store har også fået pollenallergi. De er begge udfordret i forhold til en masse fødevare. Og så er der mange andre ting…. Sygehuset er vi i hvert fald meget bekendt med. Når alt det er sagt, så vil jeg anbefale dig at tjekke Rose Maimonide ud. Her igennem, har jeg konstateret at der er andre måder at hjælpe sine børn på, end fx hormon cremer osv osv osv. Prøv at søg på GAPS. Det er ret omfattende. Men lad dig ikke skræmme og tag det i bidder. Herhjemme har fond, virkelig hjulpet os meget og min ældste dreng. De bedste ønsker for fremtiden til jer. Sikke en power woman du er! At dine dejlige børn formår at forblive glade og positive gennem så mange problemer er uden tvivl et bevis på at de har en fantastisk familie, og mor, ved sig! Har desværre ingen gode råd, ville bare give et virtuelt kram og sige super flot klaret! Også selv om nogle dage er overvældende! Min sød blev født 8 uger for tidligt og med et hul i hjertet, så kender alt for godt de mange hospitals besøg og den evige frygt i baghovedet. Sender masser af positive tanker til dig og din familie! Tusind tak for en skøn blog!! Vi har givet min datter med slem børneeksem Dicoflor dråber fra apoteket i mange måneder nu og hendes eksem er fuldstændig forsvundet. Tror der gik omkring 2 måneder før jeg tænkte over at hun havde meget færre udbrud så måske det har virket hurtigere end det. Mælkesyrebakterierne er opløst i majsolie, kan han tåle det? Ellers fåes det også som kapsler man kan åbne og bare lige drysse på maden. Den bakteriestamme som er i dråberne er en meget gennemtestet og meget forsket i bakterie. Og hvor er han sej, at han alligevel finder overskud til, at holde humøret oppe. I forhold til råd, så har jeg kun råd til eksemen — jeg har døjet med eksem på mine hænder altid og det er også altid værst, når der er pludselige temperatur forandringer — jeg har prøvet alt mulig receptpligtig creme fra lægen, jeg har været ved hudspecialist og ingenting har virket — FØR jeg begyndte at bruge Propolis creme fra Forever Living — og jeg er altså ikke forhandler eller noget, jeg siger det udelukkende, fordi det var det eneste der kunne tage min eksem. Er det helt slemt, sådan større-åbne-sår-agtigt, så har jeg sommetider blandet det med deres Gelly og så smertestiller det også og det heler op. Er du lidt af en fattigrøv, som jeg selv, så kan jeg glæde dig med, at der er håb forude! Madforfattigrøve er fyldt med alt fra madplaner, lækre opskrifter, budgetter, sparetips, idéer og meget mere. Formålet er helt simpelt at hjælpe, hvor jeg kan — at gøre en forskel. Tak fordi du læste så langt. Læs mere om ansigtet bag bloggen.
