Jeg har bragt mig selv i en meget dum situation — og jeg har kun mig selv at takke for det, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. For 6-7 år siden mødte jeg en mand - lad os kalde ham X - på en kort ferie. Vi tilbragte blot dagen sammen i en lille gruppe og talte ikke engang vildt meget sammen, men havde en hyggelig dag og udvekslede kontaktdetaljer. Vi skulle have mødtes dagen efter til en drink, men alt muligt underligt gik galt og det lykkedes aldrig. Vi skrev efterfølgende lidt sammen, men ingen af os lod os for alvor afsløre vores følelser for hinanden — især fordi jeg formelt set var sammen med en anden. Reelt set holdt vi pause, men det er en anden sag — og vi slog op en måned eller to senere. En misforståelse gjorde, at jeg faktisk blev lidt småsur på ham og så flyttede han meget langt væk. Han fik en kæmpechance, som helt optager ham de næste par år. Kommunikationen stoppede, men jeg glemte ham aldrig. Der var en helt særlig kemi mellem os, som er svær at beskrive. Han efterlod et uudsletteligt indtryk på mig. Jeg møder min mand kort efter og flytter så langt væk, og bliver gravid. En måned efter, at jeg har fået mit første barn, 3 år efter vores første møde, får jeg pludselig en e-mail fra X. Jeg genkender med det samme hans navn. Ved hvem manden er, selvom jeg ikke har talt med ham på i hvert fald 2,5 år. Han skriver lidt løst og fast og får sådan lidt kryptisk egentlig formuleret, at han ville være villig til at flytte meget langt, hvis han fandt ægte kærlighed — med mig. Jeg skriver lidt løst tilbage, for jeg er jo lykkeligt gift og har lige fået min skønne unge. Men indeni rammer det mig dybt, at hans følelser dengang for mig var gengældt. Jeg får på fornemmelsen, at det også rammer ham meget, meget dybt. Faktisk er han knust! Jeg finder senere ud af, at han har mødt en pige, som han ikke er voldsomt forelsket i, men alligevel har det ok med. Han kan dog ikke finde ro i situationen fordi han hele tiden tænker på mig som sit livs kærlighed - hende, der slap væk… Vi begynder at skrive lidt sammen og bliver venner på Facebook — skriver lidt løst og fast sammen, deler hinandens frustrationer og glæder. Jeg får et barn mere. Han bliver gift, men ikke ligefrem et lykkeligt ægteskab, da jeg stadig rumsterer oppe i hans hoved. Vi skriver lidt mere sammen — hyppigere og hyppigere. Det er nu et år siden, at vi rigtigt begyndte på det. Faktisk bliver det hver dag og så meget, at da jeg pludselig er væk en uges tid, får jeg helt ondt i maven af savn… Vi kommer til at tale ud om tingene og hvad der egentlig skete den gang, og det viser sig, at vi mislæste hinanden, men gjorde et ualmindeligt varigt indtryk på hinanden den dag! Jeg er hans livs store kærlighed og jo mere vi taler sammen, jo mere indser vi — tårevædede — at vi begge begik vores livs største fejltagelse dengang! Vi er som skabt for hinanden, som hånd i handske, som yin og yang… Jeg kan tale med ham om ting, som jeg ikke kan tale med andre om og ditto. Vi elsker hinanden og kan slet ikke undvære hinanden. Vi har brug for kontakt dagligt. Det blev for meget for mig og jeg begyndte faktisk at spekulere over, om han egentlig fandtes i virkeligheden eller bare var min cyber space drøm selvom jeg nu havde set ham på skype! Vi rejste begge meget langt for at være sammen i to hele dage. Vi levede mere end op til hinandens forventninger på alle plan, og det var helt utroligt og på mange måder meget hjemligt. Jeg så ham endda fra nogle ikke så charmerende sider bl. Har overvejet at forlade min mand, men jeg elsker ham stadig. Også selvom han ikke altid er helt nem at være sammen med og rent intellektuelt slet ikke matcher mig. Det giver os nogle problemer, men jeg kan ikke gøre det mod mine børn — og også af nogle andre årsager, som jeg ikke kan afsløre her uden at afsløre alt for meget om min egen identitet… Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være min mand utro! Jeg elsker ham og vi er gået gennem ild og vand for at få hinanden. Så tilbage står jeg med en mand og en langdistance elsker! Her er det modsat. Der er meget lang afstand mellem os, og vi kan kun mødes fysisk måske en gang om årligt. X siger, at han vil være der for mig, hvis jeg forlader min mand, men det kan jeg ikke gøre. X er vild med mine unger og ville elske at være deres far. Jeg tror han vil være i et forhold med en kvinde nu, da han føler han er ved at blive gammel. Og siden han ikke kan få mig, så synes han nærmest det er lidt ligegyldigt - og så tror jeg faktisk han er bange for at han skal forelske sig i en anden en dag, hvis han forlader hende og dermed miste mig. Lyder crazy, jeg ved det… X's største drøm er nu at få et hemmeligt barn med mig, at forene vores gener, nu hvor vi ikke kan få hinanden rigtigt. Han vil gerne hjælpe økonomisk. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre — hvad jeg kan og om jeg kan gøre noget ved hele situationen. Den totalt forvirrede Kære totalt forvirrede! Somme tider får jeg nogle breve, der gør mig så ked af det. Dit er et af dem. Og lad mig fortælle dig hvorfor. Når jeg læser dit brev, så ved jeg, det afspejler situationen i en masse ægteskaber rundt omkring. Din oplevelse er på ingen måde unik. Dit brev minder på så mange måder om hundredvis af andre breve, jeg har modtaget i årenes løb. Og når jeg bliver ked af det, så er det, fordi jeg ser to små børn på en vaklende usikker grund. To små børn som er fulde af tillid til den verden, de er født i. Fulde af tillid til deres forældre. Jeg anerkender, at der er visse ægteskaber, der aldrig skulle være blevet til noget, og hvor vold, misbrug eller særlig dårlig kommunikation kan gøre, at en skilsmisse bliver en lykkeligere løsning for alle. Men i dag gennemføres skilsmisser ofte på et langt spinklere grundlag. Og med store ofre. Jeg ved godt, det ikke kan nytte at løfte nogen pegefinger nu, men du skulle aldrig nogensinde have oprettet en kontakt til ham, du engang var glad for. Du skulle for længst være gledet af. Jeg forstår sagtens spændingen og det der sug i maven, men de valg, vi træffer, har konsekvenser. Så længe det kun har konsekvenser for os selv, så kan vi for så vidt gøre, som vi vil. Men i dit tilfælde har dine handlinger nu smidt hele din familie ind på en glidebane. Du står med dine børns skæbne i hånden. Du alene skal vælge, om du vil påføre dem den smerte, en skilsmisse er. Jeg kender skam godt alle historierne om, at børn sagtens kan klare skilsmisser. Men vis mig det barn, der ikke har følt det som en stor smerte. Der ikke helt ind i sit voksenliv håbede, at mor og far igen ville blive par. Vis mig det barn, der syntes, det var cool nok ikke at have én hjemmeadresse men to. Vis mig det barn! Selvfølgelig kan de klare det, men vær ikke blind for, at det ændrer deres livsstruktur. Vi kan sagtens finde en masse positive eksempler, men prøv så også lige at læse statistikkerne. Skilsmissebørn er mere udsatte. Om vi vil det eller ej. Når det så er sagt, så skal du lige huske, hvad du selv skal igennem. Jeg har gode veninder, der er gift for anden gang og lykkelige, men som alligevel siger: Havde jeg vidst, hvor hårdt det ville være at blive skilt, havde jeg ikke gjort det. Noget, der giver dig en lille smagsprøve på noget, du kunne have haft. Noget som på rigtig mange måder er uforpligtende lige her og nu. Noget som kan minde dig om en tid, hvor du ikke havde alle de forpligtelser, du har nu. Og det smager lidt af de kærlighedsfilm, vi så ofte har set. Jeg kan sagtens se, hvordan du kan få det til at se romantisk ud: Dig og ham med jeres nye barn og så dine to dejlige børn fra første ægteskab. Fri sammen hver anden weekend i begyndelsen. Fri til at gå ud og have spændende samtaler og møde spændende mennesker. På det felt ligner du alle mulige andre kvinder. Vi drømmer os bort til noget, der ser let ud. Og lige nu er du så fedtet ind i din drøm, at du ikke rigtig kan se, hvad den også kunne føre til: Dig og et nyt blebarn… og ham på forretningsrejse har han andre kvinder derude i cyberspace? Din vrede eks, der bekæmper dig med alt hvad han kan bekæmpe dig med i skifteretten. Dine to børn, der måske mistrives, fordi mor og far hader hinanden. Dine to børn, der hader den nye mand, fordi han ødelagde alt. Dig i frit fald! Hvis jeg skal give dig et godt råd, så kan jeg kun sige én ting: Din elsker skal ud. Har du tænkt om en stiknarkoman, at det var værd at tage den kolde tyrker, fordi der ventede et bedre liv på den anden side? Nu er det dig, der skal tage en kold tyrker. Der skal ikke være nogen kontakt what so ever. Du har gjort dig afhængig af et narkotikum en mand , og din kolde tyrker kommer til at tage lang tid. Fordi du selv har drevet det så langt ud. Vælger du skilsmissen vil det også tage år, men forskellen er, at hvis du vælger skilsmissen, så kommer det til at påvirke så mange andre end dig selv. Du skal foretage et clean cut: Skriv ikke, ring ikke, kom ikke! Må være beskeden til ham. Du har haft et eventyr, og nu skal du tilbage til virkeligheden. Forestil dig, det var din mand, der sagde sådan. Hvad synes du, det fortæller om ham? Og hans idé om at blande jeres gener — den stinker virkelig. Jeg ved godt, du ikke kan se det nu, men jeg er sikker på, der sidder mange andre læsere nu og vender øjne, fordi de ligesom jeg kan se, hvad han er for en type. Han lyder umoden og ansvarsløs.
