I søndags måtte jeg køre min welsh springer spaniel på 7½ år til dyrlægen. Lørdag og søndag morgen havde han drukket helt vildt, og tisset og kastet det hele op igen. Gangen hvor han sover i lignede syndfloden søndag morgen. Da han søndag også var særdeles nedtrykt og meget meget træt kørte vi naturligvis til dyrlægen, der behandlede ham for en maveinfektion. Han fik binyrebarkhormon, kvalmestillende og antibiotika. Til hjemmebehandling, har han fået Canikur pro. Og umiddelbart var der en lille bedring hurtigt, men et par timer efter var han helt slatten og ugidelig igen. Han orker dårligt at løfte bagbenet når han skal tisse, og stort gør han slet ikke. Han har så heller ikke spist siden fredag aften så der er vel også dårligt noget der kan komme ud den vej. Kaste op har han heller ikke gjort siden søndag. Siden kl 2 i nat har han heller ikke drukket. Han virker ikke dehydreret, men er bestemt heller ikke glad for at han drikker så lidt. Mad vil han slet ikkr have, heller ikke alskens lækkerier fra køleskabet vil have. Han rynker bare på næsen og går væk. I eftermiddag kører vi til dyrlægen igen, og så håber jeg han kan finde noget der kan gøre Morgan rask igen. Lige pt ligner han en hund der har givet op. Han er normalt en meget aktiv hund, så det er noget af en forandring at han er så slatten Men er der nogen her på HN der har erfaringer med en hund der ikke vil spise efter en maveinfektion? Og er det i det hele taget en maveinfektion han har??? MEN så fandt jeg ud af at hvis jeg hældte noget af vandet jeg havde kogt kyllingen i, ud over risene og kyllingen, så røg det lige så stille ned... I aftes forsøgte jeg at tvinge et par bidder dåsemad i ham, men det var en næsten en umulig opgave da jeg pt kun kan bruge venstre hånd da jeg er nyopereret i højre skulder. Morgan er endnu ikke røntgenfotograferet men det er jo muligt at han skal det i dag. Jeg synes selv min dyrlæge plejer at have ret godt styr på tingene og er sød til at henvise til andre dyrlæger om nødvendigt. Jeg har 100% tillid til min dyrlæge og ved at han kun vil dyrene det bedste. Jeg har æg i køleskabet, så vil da straks tilbyde ham et. Kylling er jeg ikke sikker på at jeg har hjemme, men det kan hentes senere når jeg har en chauffør der kan køre mig. Morgan fik 6 dl vand i skålen kl 2 i nat og har endnu ikke drukket noget som helst. Han har kortvarigt hængt med næsen over vandskålen lige efter han fik canikur pro her til formiddag, men har som sagt ikke drukket I 'gamle dage' brugte man noget der hedder englevand; 1 liter vand tilsat 1 tsk salt og 2 tsk sukker. Min engelske foxterrier fik for år tilbage en grim bakterieinfektion i maven med blodig afføring, høj feber og absolut ingen appetit til følge. Dyrlægen var i tvivl om hunden overhovedet ville overleve, men gav antibiotika og beordrede 50 mL englevand tildelt hunden oralt via sprøjte hver ½ time, indtil 1 L var givet pr. Der gik 2½ dag på dette englevand og så var hunden selv i stand til at spise igen. Min foxterrier er nu helt på højkant igen, men opskriften på englevand er gemt i skabet. Måske vil det hjælpe at give din hund englevand med sprøjte, når du nu ikke er sikker på om den får væske nok?! Så har den da noget at stå imod med. Vi har været ved dyrlægen igen i dag, fået taget en masse blodprøver, men alt er inden for normalen. Morgan var desværre blevet dehydreret da han heller ikke har villet drikke, så han fik knap en halv liter væske under huden, hvilket han er livet op af. I dag havde han også lidt feber, hvilket tyder på en infektion, så han har også fået antibiotika, han er både blevet sprøjtet plus fået piller med hjem. Ydermere har han fået B-vitamin og noget for at beskytte ham mod hjernebetændelse. Og så får han både Zoo-lac og noget højkoncentreret foder på tube vi skal prøve at tvinge i ham. Status er pt han har drukket lidt selv, men vil stadig ikke spise. Desuden har han på lufteture og i haven været under konstant opsyn, og har på intet tidspunkt gnasket i noget som kunne være potentielt farligt for ham at spise. Hvis han ikke har det mærkbart bedre på mandag er der desværre ikke meget at gøre er både dyrlægen og jeg enige om. Aldrig havde jeg troet at jeg nærmest skulle tude af glæde fordi min hund spiser leverpostej af en teske, men ikke desto mindre blev han tilbudt en mundfuld leverpostej på en teske sent i aftes, og den gled let og ubesværet ned, og så bad han tilmed om mere bagefter. Her til morgen har han også spist A38 med en lille bitte smule tørkost som müsli, helt frivilligt, så senere i dag starter vi på skånekost indtil han er helt frisk igen og kan blive kørt over på sit normale foder Hvor er jeg bare lettet, nu hvor det hele så sort ud i går.
