Et dansk forslag kommer en dag Jeg har længe gået og samlet sammen til at skrive lidt mere om personlig kommunikation, -. Og dette medfører selvsagt ensomheden. Igen og igen kunne jeg pludselig forstå, hvorfor nogle mennesker helt egocentrisk kun kunne se ca. Kort sagt: Er fællesnævneren for mange problemer os mennesker imellem, at vi har slukket for indlevelsen? Tja - lad os først se på, hvad det er for noget. Empatien er vores medfødte evne til at forstå og reagere følelsesmæssigt klogt, når vi møder hinanden og virkelig være her, nærværende sammen med et andet menneske. En medfødt evne til at forstå hinanden dybere end ord, hjerte til hjerte, der har en meget tæt forbindelse med vores emotionelle åbenhed og sans for den non-verbale kommunikations betydning. Empati er vores evne til ikke-sprogligt at opfange og forstå, hvad der sker inde i den person, vi er sammen med. Nogle kalder denne evne for Intuition eller Klarsyn. Din nuværende Empati spejler om din opdragelse har undertrykt, ja måske kvalt den? Du kan teste din Empati via spørgsmålene her Rul websiden lidt ned - og klik så dine svar ind på testen. Hvornår mærker du empati? Empati, den indlevelseskraft, som giver os medfølelse med et andet menneske, er f. Du er gået igennem skærmen og har indlevet dig så stærkt i det, du ser, så det næsten er ligesom du selv var med i filmen. Hvis du evner dette, så har du Empati. Empati indbefatter ikke nødvendigvis en enighed med den andens synspunkter. I nogle situationer kan empatien være sammenblandet med sympati- og samklang og en stor accept af den andens ideer, eller måde at føle på. Men det er klart 2 forskellige processer, der kan følges ad og gå hver sin vej, så du både forstår - og er uenig. Og der er en stor og afgørende forskel på at kunne leve med i et andet menneskets liv i en film eller i et chatrum og så konkret at sidde overfor hinanden og prøve at forstå - og forbinde sig med dette andet ukendte menneske. Vi kan tænde for Empatien. Jeg ser på dig, ser dig og hører dine ord. Sidder imens og lægger mærke til, hvem du er. Hvad føler du ved det, du siger? Hvad siger du ikke? Hvordan siger du det, som du nu prøver at fortælle mig? Overrasker du mig - eller siger du blot det, jeg forventer? Hvad mon der sker inde i dig, bag øjnene og i hjertet? Hvad mon der sker inde i mig, bag øjnene i hjertet? Hvad tror jeg dine øjne, dit tonefald og hænder siger? Hvad ser jeg rent faktuelt at du gør nonverbalt og mimisk? Digter jeg blot mig ind i din situation, eller ser jeg dig? Kropssproget, mimikken, dine gestus og særlige eftertryk. Alt det der siges med ansigtsudtrykket, øjnene og panden. Det åbne - og det falske smil. Den utålmodige hånd, benet der vipper irriteret op og ned, åndedrættet, der.. Kort sagt: Jeg lytter med det 3. Hvad er det mon, som du prøver at fortælle mig bag de mange - eller få ord, du giver mig? At tænke sådant åbner nysgerrigheden. Imens du fortæller, prøver jeg mentalt at flytte over i din verden og se verden igennem dine ord og briller. Hvis jeg var i dine sko, hvad ville jeg så tænke og føle nu? Hvad ville jeg synes det vigtigste her i verden er, lige nu? Hvad er det jeg skjuler for dig - og måske for mig selv? Hvad trænger jeg - og måske du? Sådanne åbne nysgerrige spørgsmål kan åbne op for indlevelsen - og fantasien. Nogle gør det med bevidsthed om hvad de gør og uden bagefter at kunne forklare, hvorfor og hvordan de mon er så gode til at forstå andre menneskers sjæleliv indefra. Noget af det sværeste - især i starten af en samtale, er at skelne imellem ægte indlevelse, og fantasiforestillinger. Mange tror naivt at de godt ved, hvad andre føler og tænker men eftersom de ikke checker det, de ser for sig, nøjere af ja så ved de jo ikke om dette blot er deres gode fantasi, som de projektierer ud, dvs. Der er jo de facto kun een, der ved om du og jeg reelt set har ægte indlevelse, indføling - eller om du bare indbilder dig at du har det - og det er selvklart den person, du gør dig klog på. Der skal være en speciel form for genklang, for at det er ægte. En dybere genkendelse osv. Men det er en anden historie. Og vi kan slukke for indlevelsen. Alle andre forsvinder helt væk fra dit opmærksomhedsfelt og kun smerten, sorgen, raseriet etc. Alt andet - incl. Inden i er du kun i kontakt med det, der sker indeni dig, - og grunden til at du udadtil opleves som kold skyldes at kontakten med den andens følelsesliv er slukket. Det de mærker, er den selvforsvars-maske, du dér rejser imellem dig og den anden. Og ikke alle er lige opmærksomme på hvad der sker i andres øjne. Empatien, intuitionen og indlevelsesevnen er den bro, der rækker hen over den dybe afgrund, der eksistentielt og reelt set,. Alene i kraft af, at du er forskellig fra mig - og vice versa. Hvis denne MEDFØLINGS evne aldrig blev tændt, ikke blev opøvet og værdsat eller blev hånet, overset og overhørt, ja måske straffet som barn, så er det blevet farligt og utroligt sårbart, igen at åbne op for den. Denne mangel, dette Hul, forklarer en lang række sammenstød mennesker imellem. Selv hvis der er en ærlig og god vilje så kortslutter dialogen jo alligevel inden længe i kaos, hvis der ikke også er Empati og nysgerrighed. Alle spædbørn har denne ufattelige stærke kraft indbygget i sig, De lever intenst med i det, der sker der ovre i mors følelsesliv. I kærlige hjem værdsættes, belønnes og vidreudvikles denne medfødte evne - og i andre sker det ikke. Mor og barn + Far og barn, kan være helt ude af kontakt med hinanden i hverdagens jag og hvis de ikke har tid til hinanden Og dette mærker Baby som en tydelig uro og dissonans. Når mennesker mister forbindelsen med hinanden, når vi udelukkende koncentrerer os om egne behov og meninger, og derfor er alt alt for hurtig til at dømme, belære og kritisere andre - ja så er du også tit langsom til at tilgive, give slip - og le af dig selv. Dette kan ske ganske gradvis og så pludselig en dag - opdager du barsk Aleneheden. Eller helt tilbage fra starten af dit liv. Vi lærer Indlevelse og Medfølelse ved i barndommen at blive set og mødt rigtigt. Når du ikke prøver at forstå andre, så vil de en dag heller ikke ønske eller gide at forstå dig. Andre giver dig blot bøvl og vrede. Du taler om at du er så sårbar, men lider bare af skuffede krav og foventninger, der er dømt på forhånd til blot at give dig skuffelses søde smerte. Du undgår dem fordi du hele tiden vil have - at de skal forstå dig. Du bliver selvklart mere ensom og ulykkelig med årene, fanget i en selvskabt egocentrisk glaskugle uden forbindelse med et andet bankende hjerte. I gamle dage kaldte de den tilstand helvede, i dag før du bare en pille. Noget andet er at Indlevelse og medfølelse ind imellem godt kan slukkes med vilje, fordi du efter at have forstået og vist den anden din forståelse, pludselig opdager, at du sørme også har behov for at føle dig forstået af den anden, og at dette ikke sker, fordi den anden ikke har tændt for sin tilsvarende indlevelse og mdfølelse. Empati kan altså også overudvikles, så du helt glider over i andre menneskers liv og glemmer dig selv, hvad du selv føler og hvad du selv har behov for. Du forstår, og forstår og forstår - men du forstår og kender ikke dig selv. Det sker let i de hjem, eller hele tiden trængte til dig og krævede din forståelse og medfølelse - uden at tænke på at du var et barn der skulle have haft deres indlevelse og forståelse. Kort sagt: Empati er ikke en følelse, der pludselig skyller ind over os eller en mystisk telepatisk evne. Det er en velkomst gave fra vores kære Urfædre Chimpanserne, et socialt gen uden hvilket, vi ikke havde overlevet som art. Vi kan slå denne evne til - og fra. Det er ikke altid noget, der bare sker instinktivt, men er et bevidst valg, der forudsætter en vis modenhed. Indlevelse og medlevelse er i høj grad en intelligent og dybt respektfuld udforskning af det usagte, det ufølte og måske ufødte, der ligger under overfladen i såvel vores egen, som i andres indre og ydre verden. Den gode nyhed er at denne evne kan opøves. Empatisk indlevelse er en social kraft, vi har arvet fra vores stamfædre, chimpanserne - der sandsynligvis i tidernes morgen har arvet kraften, der forbinder os med hinanden, fra tidligere sociale væsener. Ja måske har heste, og stære, der flyver i en stor harmonisk flok som en fiskestime og delfinerne og... Uden empati ville vi ikke kunne forstå andet end de helt konkrete ord, der siges og det vi kan se helt direkte. Uden evnen til at forstå hinandens usagte tanker og følelser indefra ville vi slet ikke være i stand til at aflæse andres motiver og hensigter. Vi ville være og helt umulige at drille og joke med. Vi vil ikke være i stand til at få en god følelsesmæssig støtte, tage imod opmuntring, nyde et knus, føle ømhed og kærlighed. Vores tolerance Tåle-grænser ville blive utrolig meget snævrere, hvis vi kun kan se verden ud igennem røgfarvede, triste ufølsomme briller - med alt for nærsynede øjne. Alle fremmede ville lynhurtigt blive opfattet som fjender ja selv venner, familie og dine børn ville der blive set på med et fuldstændigt fravær af interesse og indføling. Hvor jeg ved det fra? Først og fremmest via min erfaring. Og jo, der er fundet hjernecentre , + se der i samarbejde med hjernebarken og det limbiske system er afgørende for, at vi har denne evne. Overskæres, reduceres eller fjernes disse områder, så sker ovennævnte. Hvilket viser at vi her taler om noget, som er meget dybt forankret i os. De fleste nervemedicin-piller påvirker dette område. Tidligere forbandt forskere mest , men peger på at andre meget mere. Det er noget, som de ville have pralet af, hvis de ikke var blevet fanget, lige inden de slog rekorden. Flere lo, da de genfortalte hvad der var sket. Gør du ikke det, ja så er du min fjende - som jeg - øh - ikke selv vil prøve på at forstå. Og det rejser en masse nye mere præcise spørgsmål: Hvor meget, eller hvor lidt forståelse er nok? Kan jeg forstå andre, når jeg ikke forstår mig selv? Kan jeg forstå mig selv igennem at forstå andre? Og kan jeg forstå nogle, der tænker og er helt anderledes end mig selv? Hvor - og hvordan bruger du din Empati? Hvor meget værdsætter og udvikler du, jeg og vi egentlig reelt set denne smukke kvalitet ved at lære os kunsten at være sammen? Eller føler i jer begge to som uforstående eneboere på henholdsvis Mars og Venus? Ved du overhovedet hvad dine kollegaer på jobbet egentlig tænker på, føler - sådan indeni? Og hvordan de opfatter dig, deres job eller.. Hvor mange hensyn kræver du for at trives og hvor mange hensyn giver du for at vi andre også kan trives? Betyder indlevelses-evnen noget værdifuldt for dig, når du tænker på dine børn? Hvad lærer du dem derom? Meget ofte vil børn spejle det, de konkret erfarer hos os voksne. Og så bliver de som os. Måske tidens ensomhed og fremmedhed gør at det er klogt at tænke over sådanne spørgsmål for hvad tror du der vil ske - og ikke ske, hvis vi ikke gør det? Er kvinder bedre end mænd til Indføling? Udtrykket Indføleling bruges til at beskrive vores evne til korekt at kunne fornemme, hvad andre mennesker føler og mener i forskellige situationer, også selvom de ikke direkte giver udtryk for, hvad de mener og føler. Adskillige psykologer har i tidens løb hævdet, at kvinder skulle have bedre evner for indføling end mænd, men hidtil har der ikke været noget videnskabeligt belæg for denne påstand. Det er der nu takket være en stor og grundig undersøgelse af to forskere fra henholdsvis Wales og New Zealand. De to forskere fik først en lang række ægtepar, kærestepar, venskabsspar og par af to helt fremmede personer til at diskutere prekære emner, mens hver af de to diskussionsdeltagere blev optaget med hver sit videokamera. Derefter fremviste man hver videofilm for den person, der selv optrådte på filmen, mens man på udvalgte steder standsede filmen og bad vedkommende notere, hvad han eller hun egentlig havde følt eller ment på det pågældende tidspunkt, selv om det måske ikke kom direkte frem i samtalens løb. Til sidst satte man alle forsøgspersonerne til at se film af deres samtalepartnere, der altså enten var deres ægtefælle, kæreste eller ven - eller en hel fremmed person. Filmene blev standset de samme steder som i første omgang, og nu skulle tilskuerne så »gætte« på hvad personen på filmen virkelig havde følt og tænkt på det pågældende tidspunkt. På den måde var det altså muligt at få et nogenlunde præcist mål for graden af korrekthed i disse »fornemmelser« således, at man kunne udregne en scoring for korrektheden af indføling i hvert enkelt tilfælde. Det foregik simpelthen ved at udregne procenten af de tilfælde, hvor tilskuerne havde gættet rigtigt i forhold til, hvad den fremviste person selv havde afsløret af tanker og følelser. Disse scoringer viste for det første, ganske naturligt, at indfølingen var desto bedre jo nærmere man stod den person man så på filmen. Indfølingen var altså bedst for ægtefæller og derefter for kærester og venner og dårligst for helt fremmede. Resultaterne viste også, at man kan tale om forskellige generelle evner for indføling, fordi nogle af forsøgspersonerne havde særlig mange rigtige »gæt« ved alle de fremviste film, mens andre ligeså gennemgående havde mange forkerte gæt, og altså formodentlig havde relativ dårlige evner for indføling. Var der så forskel på disse »evner« hos de to køn? Ja, det var der faktisk. Uanset om det handlede om indføling overfor ægtefæller, kærester, venner eller helt fremmede, var kvinderne i alle tilfælde - i gennemsnit - klart bedre end mændene! Om denne forskel beror på medfødte anlæg eller på forskelle i livsvilkår ved vi endnu ikke, men det bekræfter i hvert fald den »fordom« vi omtalte i begyndelsen om, at kvinder i offentlighedens øjne oftere er bedre til indføling. Hvilket altså næppe er en ren fordom, men en sandhed, som denne undersøgelse bekræftiger. Et yderligere interessant resultat af denne undersøgelse fremkom, da man så på forholdet mellem indfølingsevnen og kvaliteten af de parforhold, der indgik i undersøgelsen. Som man kunne forvente, var der en klar sammenhæng imellem indfølingsevnen hos to ægtefæller eller kærester og på den anden side kvaliteten af deres parforhold. Mere overraskende var det nok, at denne sammenhæng var lige modsat hos langvarige og kortvarige parforhold. Hos de langvarige par - altså de parforhold, der havde bestået i relativt lang tid - var der en klar tendens til at parforholdet var desto lykkeligere jo højere en scoring på indfølingsevnen både manden og kvinden havde opnået. Men for de forholdsvis nydannede par var der en ligeså klar forskel i modsat retning! Her var lykken i parforholdet altså desto større jo dårligere de to partnere var til indføling! Mens det første resultat nok er lettere at forstå ud fra en forventning om, at parforhold hen ad vejen bliver lykkeligere jo bedre de to partnere er til at indføle sig i hinanden, er det andet resultat måske lidt mere mystisk. Hvorfor skulle en god indfølingsevne give et dårligere parforhold hos nybagte par? Forklaringen er sandsynligvis, at nydannede parforhold ofte lever i en forelskelsens rus, der som bekendt omfatter en udpræget tendens til at idealisere genstanden for de forelskede følelser. Måske er det sværere at opretholde denne idealisering i nye parforhold, hvis man er særlig god til indføling og derfor også fornemmer partnerens mindre pæne sider? Mind-Reading Accuracy in Intimate Relationships: Assessing the Roles of the Relationship, the Target, and the Judge. Journal of Personality and Social Psychology Interessante link om Empati: + + l + l + + +. Af Professor Steen Hildebrandt.... Handelshøjskolen i Århus +. Ciaramicoli og Katherine Ketcham, Aschenhoug, 2000. Kan lånes på biblioteket.
