Ensomhed Det er ikke særligt rart at føle sig ensom, når man rent faktisk er i et forhold, det kan lyde fjollet, for man er jo sammen med én, eller er man? For er det nok, at være sammen på papiret, hvis ens faktiske oplevelse ikke stemmer overens med det at være sammen, at have et fællesskab, at have noget sammen udover praktikken i hverdagen, som man ikke har sammen med andre? Og hvad skal der egentlig til for at du begynder at tænke sådan? Vi mennesker er rigtig gode til at trække os mentalt og fysisk fra vores partner, hvis vi ikke oplever at vi er elsket, ønsket og måske også begæret og det er forståeligt nok. Men når vi trækker os, så flytter vi fokus fra vores forhold og begynder at se ud i stedet for ind, dette gør, at vi slet ikke opnår det i vores forhold som vi ønsker os. Vi kan måske længe gå og vurdere vores forhold og vores partner, uden at se på hvad vi selv gør, og uden at se på, at imens vi vurderer, så sætter vi en mur op mellem os, som ikke gør noget godt for forholdet. Så hvis du går og vurderer og ikke selv gør de ting der skal til, det der indebærer at elske et andet menneske, så kan du da lige så godt bo alene, men det er ikke af de grunde, som du måske tror. Andre grunde, til at vi mennesker kan tænke disse tanker, det er naturligvis også, hvis og når vi føler os meget alene med hensyn til at få hverdagen til at hænge sammen, og dér går vi ofte også rigtig galt af hinanden, netop fordi vi har hver vores opfattelse af hvad der er vigtigt, for at få denne hverdag til at hænge sammen. Mange af de ting som også er rigtig vigtige, de er umiddelbart usynlige, det er opgaver som godt kan tillægges det at være projektleder, og denne rolle er der mindst en i en familie der skal påtage sig, hvis man ikke deles om det, for at det hænger sammen, så der er alt det huslige og praktiske og så er der planlægningen og koordineringen. Desværre underkendes den sidste del gevaldigt i mange forhold, særligt af den der ikke har påtaget sig denne rolle, for det er jo ganske tydeligt at se når der er handlet ind, når der er lavet mad, når hækken er klippet og ungerne er hentet. Men at der er skrevet til skolen, svaret på fødselsdagsinvitationer og sportsarrangementer, at der er sorteret ud i ungernes tøj, gjort tøj vinter- og sommerklar, indkøb af diverse til skole og sport, styr på møder og tilmeldinger sammen med hele familiens kalender, hvem gør hvad hvornår, hjulpet med at lave lektier, husket børnene på det ene og det andet om det er at børste tænder, lave lektier, ordne skoletaske, rydde op efter sig eller andet godt samt betale regninger og tale med bank, det offentlige etc. Til forskel fra de mere praktiske ting, så kan disse ting også fylde godt op i hovedet, ikke kun for at holde styr på alle de her ting på forkant, men også fordi at alt det omkring økonomi kan fylde godt op i hovedet og berøre en følelsesmæssigt, så er der også børn, som jo netop er børn og de skal ofte huskes på de samme ting ganske mange gange og det letter ikke fra projektlederens hoved, før tingene rent faktisk også er gjort. Men bor projektlederen alene, så mangler hjælpen til alt det synlige, alt det praktiske og bor praktikeren alene, så mangler overblikket som projektlederen har stået for. Mange klarer disse to roller og funktioner alene, men nemt er det ikke, så hvorfor ikke i stedet anerkende hinanden for disse funktioner, for de er begge med til at sikre overskud til at man også kan være kærester udover at være en familie og samlever. Jeg har så hørt om enkelte, der godt kan få det til at fungere, på trods af at den ene er meget væk hjemmefra, men min egen personlige overbevisning er, at det ikke er så mange igen, der kan trives med sådan en konstellation og for langt de flestes vedkommende, så kan det kun fungere, hvis man kan se en ende på det, sådan at det er indenfor en hvis tidshorisont. En anden ting er også, hvis jeg skal gå alene i seng, så vil jeg faktisk hellere bo alene og det hænger for mig meget godt sammen med hvis man havde en kæreste der rejste meget, for så går man jo også ofte alene i seng. Så når eller hvis vi tænker, at vi lige så godt kan bo alene, så er det ganske ofte fordi, at vi føler os ensomme i forholdet. Jeg føler mig selv ensom ved at gå i seng alene, når jeg rent faktisk er i et forhold, jeg kan også føle mig ensom hvis min kæreste er indelukket og ikke viser mig fortrolighed, eller hvis jeg ikke kan komme til min kæreste med mine tanker og følelser og opleve mig lyttet til og søgt forstået, og så kan jeg opleve mig ensom, hvis jeg slet ikke bliver rørt ved og smilet til, også når vi er ude blandt andre. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden — Helt ærligt Indlæg navigation.
